Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
624370_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. december 2008
Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 14 (EUU alm.
del) af 7. november 2008
Spørgsmål:
”Udenrigsministeren bedes oversende et resumé af de rapporter, som EU’s antikorruptionsenhed,
OLAF, i den seneste tid har lanceret med stærk kritik af Bulgariens og Rumæniens anvendelse
af strukturfondsmidler.”
Svar:
Kommissionen offentliggjorde den 23. juni 2008 to meddelelser om Bulgariens og
Rumæniens fremskridt med at reformere retsvæsenet og bekæmpe korruption in-
den for rammerne af de mekanismer for samarbejde og kontrol, der blev etableret,
da de to lande tiltrådte EU den 1. januar 2007 (KOM 494 og KOM 495). Endvi-
dere offentliggjorde Kommissionen samme dag en særskilt meddelelse om for-
valtningen af EU-midler i Bulgarien (KOM 496). De tre meddelelser beskriver,
hvilke fremskridt der er gjort, og hvilke mangler som består i relation til indfriel-
sen af de tilsagn, de to lande afgav ved deres tiltræden. Kommissionen konklude-
rer, at begge lande - trods visse fremskridt - skal gøre meget mere for at bekæmpe
korruption på højt niveau og i Bulgarien tillige organiseret kriminalitet.
De tre meddelelser bygger bl.a. på arbejde udført af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), der har beføjelser til at gennemføre administrative
undersøgelser med henblik på at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der
skader EU’s finansielle interesser. Kontorets arbejde er kun delvist offentligt til-
gængeligt og regeringen har ikke adgang til Kontorets administrative undersøgel-
ser og rapporter herom. Det er derfor ikke muligt at give et fuldt dækkende resu-
mé af OLAF’s seneste kritik af Bulgarien og Rumænien baseret på Kontorets be-
handling af konkrete enkeltsager om formodet eller konstateret svig mod EU-
budgettet. På grundlag af offentliggjorte meddelelser og rapporter er det dog mu-
ligt at danne sig et oversigtspræget indtryk af OLAF’s vurdering af de to landes
anvendelse af EU-støttemidler.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624370_0002.png
2
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig udsender hvert år en rapport om
sine operationelle aktiviteter, der bl.a. redegør for Kontorets sager (undersøgelser)
fordelt på typer, sektorer og lande. Det fremgår af den seneste aktivitetsrapport
for 2007, at OLAF ved udgangen af 2007 havde følgende antal sager under be-
handling, der direkte eller indirekte angår Bulgarien og Rumænien, jf. nedenståen-
de tabel:
Tabel 1: Verserende sager ultimo 2007 hos OLAF om formodet svig m.v. i Bulga-
rien og Rumænien
1
SEKTOR
Førtiltrædelsesstøtte
Landbrugsstøtte
Cigaretsmugling
BULGARIEN
10
3
1
14
RUMÆNIEN
14
5
1
20
I alt
Som det fremgår af tabellen vedrører langt de fleste sager førtiltrædelsesstøtten i
årene op til de to landes indtræden i EU den 1. januar 2007. Denne støtte omfat-
tede i hovedsagen følgende tre programmer: Phare (institutionsopbygning), ISPA
(miljø- og transportområdet) og Sapard (landbrug og udvikling af landdistrikter-
ne). Førtiltrædelsesstøtten er efter den 1. januar 2007 afløst af tilskud under bl.a.
den fælles landbrugspolitik og strukturfondene.
Regeringen er på denne baggrund ikke bekendt med, at OLAF skulle have udar-
bejdet kritiske rapporter om Bulgariens og Rumæniens anvendelse af struktur-
fondsmidler.
Det er som nævnt ikke muligt at udtale sig om de enkelte sagers nærmere indhold,
men et vist indtryk af de bulgarske sagers karakter kan fås i Kommissionens to
meddelelser om Bulgarien, hvor OLAF’s engagement er omtalt. Derimod er
OLAF’s indsats og situationsbedømmelse ikke nævnt i Kommissionens meddelel-
se om Rumænien.
I meddelelsen om Bulgariens fremskridt inden for rammerne af mekanismen for
samarbejde og kontrol omtales OLAF’s opfattelse af situationen på følgende må-
de
2
:
1
Kilde: Report of the European Anti-Fraud Office. Eight Activity Report for the period 1 January 2007 to 31 December
2007: Chart 23. Det bemærkes, at mere end et land kan være registreret pr. sag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624370_0003.png
3
”Påstande
om korruption og svindel influerer på resultaterne af EU's pro-
grammer for finansiel bistand. Bulgarien skal væsentligt styrke sin kapacitet til
at forvalte EU-midler korrekt. Det har betydet, at flere EU-finansieringspro-
grammer er blevet suspenderet eller indstillet. EU's kontor for bekæmpelse af
svig, OLAF, beretter, at proceduremæssige blokeringer, langsom sagsbehand-
ling ved domstolene, udslip af fortrolige oplysninger og påstået utilbørlig ind-
flydelse på forvaltningen og domstolene hindrer en hurtig og effektiv afslutning
af korruptions- og bedragerisager. EU-midler forvaltes efter de specifikke kon-
trolkrav i de respektive finansforordninger og dermed forbundne procedurer.”
I meddelelsen om forvaltning af EU-midler i Bulgarien omtales OLAF’s indsats
og opfattelse af situationen på følgende måde
3
:
”OLAF har foretaget undersøgelser i sager vedrørende Phare- og Sapardfi-
nansiering. OLAF peger erfaringsmæssigt på nogle grundlæggende svagheder
ved administrationens og domstolenes kapacitet i Bulgarien.
Der mangler vilje til beslutsom og hurtig indgriben i samarbejde med andre of-
fentlige myndigheder, når der opdages svig. F.eks. har det bulgarske organ,
der står for udbetalingerne under Sapard, den statslige landbrugsfond, ikke
været tilstrækkelig hurtig til at gribe ind over for påståede uregelmæssigheder,
interessekonflikt eller svindel med EU-midler. Der er konstateret alvorlige
mangler i samarbejdet og koordinationen mellem de forskellige instanser, som
beskæftiger sig med disse anliggender. I Sapards tilfælde synes den øverste ap-
pelrets anklagemyndighed ikke at have været i stand til at fremsende bevislig-
heder til den statslige landbrugsfond, så denne kunne gå i gang med procedu-
rerne for tilbagesøgning af midler. Men når den statslige landbrugsfond indle-
der sådanne tilbagesøgningsprocedurer, overdrages sagen til den statslige op-
krævningstjeneste i finansministeriet. Herefter synes den statslige landbrugs-
fond ikke længere at have nogen rolle at spille, og processen stopper. Det bety-
der i praksis, at der ikke er nogen instans, som påtager sig ansvaret, og i sidste
ende intet, der virker afskrækkende på fortsat dårlig praksis.
De bulgarske retslige myndigheder har en tendens til at splitte en sag op i min-
dre dele, hvilke hindrer en effektiv efterforskning og retsafgørelse. Der findes
også tilfælde, hvor en indledt retssag pludselig afsluttes uden begrundelse,
hvilket umuliggør yderligere efterforskning fra OLAF's side.
OLAF har desuden været udsat for fortrolighedsbrud, uretmæssig videregivel-
se og udslip af fortrolige oplysninger. Der er en stærk mistanke om, at organi-
seret kriminalitet er involveret. Den nyudnævnte vicepremierminister er klar
over situationen og er begyndt at gribe ind. Der foreligger et tilsagn om, at der
vil blive udarbejdet og vedtaget en lov, der skal lette OLAF's arbejde og bistå
kontoret, når det foretager kontrolbesøg på stedet i medfør af forordning (EF)
2
3
KOM (2008) 495 af 23. juli 2008, side 4.
KOM (2008) 496 af 23. juli 2008, siderne 8-9.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
nr. 2185/96. Endelig skal det nævnes, at OLAF arbejder nært sammen med de
bulgarske myndigheder for at sikre, at de erfaringer, der gøres i forbindelse
med sager om Sapardmidler, bliver udnyttet i forbindelse med retsbehandling
og kontrol med aktuelle og fremtidige sager.”
På denne baggrund har Kommissionen bl.a. besluttet at suspendere udbetalingen
af en række EU-midler til Bulgarien. En nærmere redegørelse for den aktuelle
udvikling i restriktionerne på udbetaling af EU-midler til Bulgarien er givet i be-
svarelsen af Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (2901 - Økofin) af 6. november
2008, hvortil der henvises.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen