UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Nordgruppen                                                                                    Â
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad EUU alm. del af 29. oktober 2008
Spørgsmål 12:
â€Set i lyset af den nye rolle nationale parlamenter ventes at fÃ¥ i forbindelse med overvÃ¥gningen af subsidiaritetsprincippet i fremtidens EU, bedes regeringen gøre rede for, hvor vide politiske henholdsvis juridiske rammer, der er for fortolkningen af subsidiaritetsprincippet.â€
Svar:
Subsidiaritetsprincippet er i alt væsentligt et politisk princip om grænsen mellem tiltag på EU-plan og tiltag på nationalt plan. Fortolkningen af subsidiaritetsprincippet beror derfor ikke primært på juridisk-tekniske vurderinger, men i meget høj grad på mere politiske vurderinger. Af samme årsag kan en konkret subsidiaritetsvurdering variere alt efter politisk ståsted og holdning mere generelt til EU-samarbejdet.
Det vil ofte være vanskeligt i praksis skarpt at skelne mellem en strikt subsidiaritetsvurdering på den ene side og mere politiske synspunkter på den anden side. Det indebærer samtidig, at der i praksis er relativt vide rammer for, hvilke elementer der principielt kan medtages i en samlet subsidiaritetsvurdering af et givent EU-forslag. F.eks. vil en kritisk tilgang til et konkret forslags anvendelsesområde ikke sjældent være beslægtet med subsidiaritetsvurderingen, idet forslagets rækkevidde selvsagt kan have betydning for, om nationale tiltag vil kunne opnå samme effekt. Et andet eksempel er forslagets præcisionsgrad, hvor gennemgående upræcise eller uklare bestemmelser kan rejse spørgsmål af subsidiaritetskarakter.
Grænsen mellem politiske synspunkter og synspunkter grundet på subsidiaritet er således vanskelig at drage i praksis. Der er derfor også mulighed for som led i de nationale parlamenters overvågning af subsidiaritetsprincippet at inddrage mere politiske aspekter i subsidiaritetsprøvelsen. Dette gælder også de udtalelser, som de nationale parlamenter sender til Kommissionen i opfølgning af Kommissionens initiativ i 2006 med at sende nye lovgivningstiltag til de nationale parlamenter med henblik på disses bemærkninger.