UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad EUU alm. del af 29. oktober 2008
Spørgsmål 11:
”Regeringen bedes desuden give sin vurdering af subsidiaritetsprincippets aktuelle politiske
betydning i EU samt gøre rede for, hvorledes princippet i dag indgår i EU-institutionernes
behandling af EU-forslag?”
Svar:
Subsidiaritetsprincippet er i alt væsentligt et politisk princip om grænsen mellem tiltag på EU-
plan og tiltag på nationalt plan. Det indebærer bl.a., at udfaldet af en konkret
subsidiaritetsvurdering kan variere, alt efter hvor meget man prioriterer grænseoverskridende
løsninger i politiske spørgsmål.
Efter 15 år med subsidiaritetsprincippet kan det konstateres, at princippet har en reel betydning
og politisk slagkraft i EU-samarbejdet. Det gælder, uanset at subsidiaritet er et dynamisk
begreb, hvis udmøntning i en konkret sag ikke nødvendigvis sker rent teknisk. Princippet spiller
således en væsentlig rolle i dag som en af hovedsigtelinjerne for EU’s virksomhed. Drøftelserne
i en konkret EU-sag om f.eks. grænsen mellem EU-tiltag og nationale tiltag, om
anvendelsesområdet for de påtænkte EU-foranstaltninger eller om disses intensitet eller
detaljeringsgrad mv. vil ofte foregå med brug af subsidiaritetstermer. Subsidiaritetsprincippet er
derfor yderst aktuelt i dagens EU. Et illustrativt eksempel er dagsordenen om et ”Resultaternes
Europa”, som med dens fokus på tiltag, der skaber konkrete og mærkbare fordele for EU’s
borgere og virksomheder, netop fordi det sker på EU-plan, ret beset også er en
subsidiaritetsdagsorden.
Hvad angår EU-institutionernes hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, er det først og
fremmest Kommissionen, der som initiativtager til EU-lovgivning har til opgave at vurdere
behovet for nye EU-foranstaltninger, herunder hvordan konkrete forslag udformes, så de
stemmer overens med subsidiaritetsprincippet. Det indgår som en fast bestanddel af
Kommissionens konsekvensanalyser af væsentlige nye forslag at vurdere, hvordan forslaget
inkl. de forskellige mulige tiltag (forordning, direktiv, henstilling mv.) forholder sig til
subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.
Det er generelt indtrykket, at Kommissionen tager denne opgave alvorligt. Til illustration
fremgår det af Kommissionens seneste årlige rapport om subsidiaritet og proportionalitet
(KOM (2008) 586 af 26. september 2008, side 5), at Kommissionen i flere tilfælde i 2007
ændrede eller ligefrem opgav konkrete forslag som følge af dens konsekvensanalyser. Samtidig
er Kommissionen opmærksom på løbende at forbedre metoden for sine konsekvensanalyser.
Kommissionen har således varslet en revision af sine retningslinjer for konsekvensanalyser