Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del
Offentligt
665889_0001.png
665889_0002.png
665889_0003.png
J.nr. 2009-730-0122Dato: 03.04.2009
TilFolketinget - Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på ERU alm. del spørgsmål nr. 97 af 20. marts 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske af Orla Hav (S).
Kristian Jensen
/ K.-H. Ludolph
Spørgsmål 97:Med henblik på et kommende samråd bedes følgende spørgsmål besvaret: På selvangivel-sen for selskaber skal virksomheden give en række oplysninger om revisorbistand (felt102,103, 104, 105, 106 og 107). Spørgsmålene bedes besvaret både vedrørende "bistand tilårsrapporten" og "bistand med skattepligtig indkomst" jf. selvangivelsens felter 102 til 107.Ministeren bedes oplyse, om disse oplysninger anvendes som led i ligningen af sel-skaberne, herunder om der udtages færre virksomheder til kontrol, der har svaret "ja, har anvendt revisorbistand med henholdsvis regnskab og opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst" end, der har svaret "nej" til spørgsmålet.Ministeren bedes oplyse, om det har betydning for udvælgelse til kontrol, om bi-standen har fundet sted fra en statsautoriseret eller en registreret revisor eller en"anden revisor". Og hvis nej - hvorfor virksomhederne i givet fald skal aflevere dis-se oplysninger.Det ønskes oplyst, om Skat finder flere fejl i den selvangivne indkomst i de tilfælde,hvor der ikke har medvirket en statsautoriseret eller registreret revisor, samt hvorstor en procentdel af de lignede selvangivelser der er fundet fejl i fordelt på dem,hvor der har medvirket en revisor henholdsvis ikke har medvirket revisor.Ministeren bedes be- eller afkræfte, at SKAT anser virksomheder medreviderede regnskaber som mere ærlige og dermed mindre tilsynskrævende endvirksomheder uden reviderede regnskaber.
Svar:Oplysningerne om revisorbistand, som selskabet afgiver i selvangivelsen, indgår – sammenmed andre oplysninger om selskabet fra selvangivelsen og andre indberetninger til SKAT –i et digitalt udvælgelsesberedskab, og anvendes i indsatsen over for selskaber.Kravet om de pågældende oplysninger er en følge af, at selskabet ikke skal indsende etskatteregnskab sammen med selvangivelsen, og sammen giver de - i standardiseret form -et billede af, hvad man kan læse, når man sidder med årsrapporten i hånden. Denne stan-dardisering omfatter også, om der er gjort brug af statsautoriseret, registreret eller anden re-visor.I overensstemmelse med SKATs indsatsstrategi, der blev implementeret i 2007, tilrettelæg-ges indsatsen med baggrund i en årlig risikovurdering og en prioritering, der sigter på,at de områder, der udvælges til indsats er dem, hvor effekten over for det samledeskatteprovenu forventes at være størst, ogat der sættes ind der, hvor ressourcerne udnyttes mest muligt.
Spørgsmålet om fravalg af revisor eller af revision af årsrapporten er en risikofaktor, dervia oplysningerne fra selskabsselvangivelsen indgår i de risikovurderinger, der løbende fo-retages i SKAT, og som eventuelt kan føre til gennemførelse af indsatsprojekter.For indkomståret 2006 har SKAT gennemført kontrol af en lang række borgere og virk-somheder, som var udtaget vilkårligt. Baggrunden herfor var et ønske om at sikre sig over-Side 2
blik over regelefterlevelsen hos hele landets skatteydermasse – det såkaldte compliancepro-jekt.Blandt de virksomheder, som blev kontrolleret i denne sammenhæng, var knap 3.000 aktie-og anpartsselskaber. Af de aktie- og anpartsselskaber, som havde angivet, at årsrapportenikke var revideret, var der fejl i selvangivelsen hos 40,6 pct. Hos de øvrige selskaber varder fejl hos 34,7 pct.Disse tal bør tages med en vis forsigtighed, idet andre forhold end revision eller ej kan spil-le ind. Kun en nærmere analyse kan vise, hvor stor betydning det har, om regnskabet er re-videret eller ej.I enkelte lokale indsatsprojekter for 2009 har man bl.a. fokus på, om der er sammenhængmellem det forhold, at regnskabet er revideret, og selskabets regelefterlevelse. Erfaringerneherfra vil-suppleret med en grundig analyse af resultaterne fra complianceprojektet – fåbetydning for, om selskaber med ikke-reviderede regnskaber skal indgå i kommende ind-satsprojekter.Indtil videre er der ikke en solid basis for at antage, at der er væsentlig forskel på regelef-terlevelsen mellem de selskaber, som har fået revideret deres regnskab og dem, som ikkehar fået det. Resultatet af complianceprojektet er dog en indikator for, at der kan være envis forskel.
Side 3