ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

2. april 2009

Besvarelse af spørgsmål 82 alm. del stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 16. marts 2009    

Spørgsmål 82:

Ministeren bedes oplyse hvor mange gange Konkurrencestyrelsen har anvendt § 14, stk.1, 3. pkt. i konkurrenceloven til at afvise sager i 2007 og 2008, som efter Konkurrencestyrelsens opfattelse vil kræve for mange undersøgelser ‑ herunder evt. også undersøgelser uden for landets grænser.

Svar:

Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at i forbindelse med indarbejdelsen af et nyt 3. punktum i § 14, stk. 1, er den eksisterende hjemmel til at afvise sager pr. 1. juni 2008 ændret til 4. punktum.

Konkurrencelovens § 14, stk. 1, 4. punktum, giver Konkurrencestyrelsen mulighed for, på vegne af Konkurrencerådet, at beslutte at indstille behandlingen af en sag helt eller delvist.

Baggrunden for, at Konkurrencerådet har fået denne særlige mulighed, er et ønske om, at Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet skal anvende sine ressourcer på sager, der har en reel effekt på konkurrencen. I forarbejderne (FT 2004/2005, tillæg A, s. 1622) er det således anført om bestemmelsen, at:

”Såvel efter den gældende bestemmelse som efter den foreslåede bestemmelse har Konkurrencerådet, som det er fastslået af Konkurrenceankenævnet, vide beføjelser til at afvise at behandle en sag. Konkurrencerådet kan således på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen afvise at behandle alle eller nogle af de klagepunkter, som en klager har rejst. Som Konkurrenceankenævnet har udtalt, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvor mange myndighedsressourcer der ud fra et klagersynspunkt kan ønskes anvendt på en sag, og hvilken ressourceanvendelse sagen ud fra det offentliges interesse i lovens overholdelse - bagudrettet og fremadrettet - med rimelighed kan bære.

Konkurrencerådet vil således kunne beslutte, at det ikke vil træffe afgørelse i en sag. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor rådet får forelagt en sag, og hvor det viser sig, at rådet først vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere ressourcekrævende undersøgelser. Dette er vigtigt af hensyn til en så effektiv anvendelse og en hensigtsmæssig prioritering af Konkurrencerådets og Konkurrencestyrelsens ressourcer som muligt.”

Konkurrencestyrelsen har oplyst, at de sager, som styrelsen på vegne af Konkurrencerådet afviser at behandle efter § 14, stk. 1, 4. punktum, overordnet set falder i to kategorier. Til den første kategori hører sager, der enten falder uden for konkurrencelovens anvendelsesområde eller sager, der er af helt bagatelagtig karakter. Til den anden kategori hører sager, der kan have en vis påvirkning på markedet, men hvor de ressourcer, styrelsen skal bruge for at løfte bevisbyrden for overtrædelsen, ikke står mål med den effekt, afgørelsen vil have på konkurrencesituationen på markedet.

Konkurrencestyrelsen har ikke en opgørelse af det nøjagtige antal sager, der er afsluttet efter § 14, stk. 1, 4. punktum. Styrelsen anslår, at antallet af sager, som Konkurrencestyrelsen på vegne af Konkurrencerådet afviste at behandle efter § 14, stk. 1, 4. punktum, var ca. 100 både i 2007 og i 2008.

Hvad angår den del af Erhvervsudvalgets spørgsmål, der vedrører, hvor mange gange Konkurrencestyrelsen har afvist sager, som efter Konkurrencestyrelsens opfattelse vil kræve for mange undersøgelser uden for landets grænser, kan styrelsen oplyse, at der indtil videre ikke har været afvist sager med denne begrundelse.

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk