Christiansborg |
|
|
Hvis det er Hotel X, der har vundet tilbudsgivningen, må Hotel Y så tilbyde overnatning til statslige gæster, hvis Hotel Y tager samme pris som Hotel X elle endog en lavere pris, eller kræver ministeren, at det kun er Hotel X, der kan og må udleje efter statsaftalen?
Det gælder generelt på indkøbsområdet, at fordelagtige priser og kvalitetsløsninger blandt andet opnås ved at forpligte sit indkøbsvolumen hos nogle leverandører frem for andre leverandører. Forpligtelsen betyder, at leverandører i et udbud har incitament til at byde ind med gode priser og kvalitetsløsninger, da et tabt udbud betyder, at de mister muligheden for at afsætte deres produkt til den pågældende udbyder (eksempelvis staten).
Det ses ofte, at leverandører, der har tabt et udbud om en forpligtende rammeaftale, henvender sig til de institutioner, der er omfattet af forpligtelsen, med priser, som kan matche de vindenes leverandørers priser. For i fremtidige udbud at opretholde incitamentet til at byde ind med gode priser og kvalitetsløsninger, er det i en sÃ¥dan situation centralt, at de forpligtende institutioner alene anvender de udvalgte aftaleleverandører. Ellers ville ingen leverandører fremover have incitament til at byde ind med gode priser, da de ikke ville miste salgsvolumen ved at tabe udbuddet om rammeaftalen. Â
Med ovenstående begrundelse gælder det, at alene Hotel X må anvendes af de statslige institutioner, der er underlagt forpligtelsen til at anvende statens hotelaftale.