Ministeren bedes kommentere materialet fra Erhvervsudvalgets møde med Dansk Erhverv, jf.ERU alm. del – bilag 120. I den forbindelse bedes specielt knyttet kommentarer til spørgsmålet,om den offentlige sektor vil kunne have en ”rundere” tilgang til indkøbspolitikken, således at deri mindre grad fokuseres på prisen og gives mere plads til f.eks. innovation og kvalitet. Vil detvære muligt fremover at undgå eneleverandørkontrakter, f.eks. således at der som minimum er 3leverandører? Hvordan sikres der hos de offentlige indkøbere en større opmærksomhed på, atman påvirker et større marked ved sin indkøbspolitik?

Svar:

Det offentlige indkøb er underlagt en række udbudsregler, som består af EU-traktatens principper, EU's udbudsdirektiver og nationale regler i form af tilbuds-loven. Reglerne om udbud skal sikre, at tildelingen af offentlige indkøbskontraktersker under hensyntagen til principperne om ligebehandling og gennemsigtighed,ligesom gennemførelsen af udbud understøtter, at det offentlige indkøber til for-delagtige priser i forhold til den ønskede kvalitet.For statens vedkommende gennemføres udbud såvel centralt i Økonomistyrelsenunder Finansministeriet samt decentralt af de enkelte ministerområder med tilhø-rende institutioner. Tilsvarende gennemfører kommuner og regioner egne udbud.Endvidere gennemfører SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S)EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor.Det offentlige indkøb er kendetegnet ved at dække over et stort antal forskelligar-tede indkøbskategorier (eksempelvis elektricitet, bleer, it-hardware, fødevarer,konsulentydelser, forsvarsmateriel mv.) med forskellige karakteristika i forhold tilbåde indkøbssiden og leverandørsiden. Dette gør, at det ikke umiddelbart vurde-res muligt at opstille generelle tværsektorielle regler for, hvordan vægtningen afforhold som pris i forhold til innovation eller kvalitet skal være. Denne vægtningfinder sted i forhold til de enkelte indkøbsområder under hensyntagen til denkonkrete markedssituation, indkøbsbehovet mv., og vil kunne udmøntes i detpågældende udbudsmateriale.

Eksempelvis indeholder de fællesstatslige indkøbsaftaler på it-området indgået afØkonomistyrelsen mekanismer, der sikrer, at staten løbende kan købe de gængsemodeller på markedet, hvilket sikrer, at staten har adgang til tidssvarende it-udstyr,selvom kontrakten er indgået flere år tidligere.Det bemærkes, at det ikke vil være fornuftig anvendelse af skatteborgernes midler,hvis kvalitet eller innovation vægtes højere i et udbud, end det reelle indkøbsbe-hov retfærdiggør. I givet fald vil den pågældende institution betale for noget, somden ikke har behov for, for at udføre sine opgaver.Valg af leverandørstrategi vil typisk ske på baggrund af en vurdering af konkur-rencesituationen på det pågældende marked og en vurdering af udbuddets størrel-se i forhold til det pågældende marked. Som hovedregel vælges flere leverandører,men der kan være tilfælde, hvor enten markedssituationen eller praktiske forholdbetyder, at en konsekvent flerleverandørstrategi – som foreslået af Dansk Erhverv– vil betyde, at det offentlige kommer til at betale markante overpriser. Hvis deteksempelvis vurderes, at der alene er tre leverandører på markedet, der kan løfteden pågældende opgave, vil det ikke være optimalt at vælge dem alle tre. Endvide-re vil konkurrencen være uændret, hvis staten vælger én leverandør på et marked,hvor statens indkøbsvolumen alene udgør en meget begrænset andel.I vurderingen af leverandørstrategien vil naturligt indgå overvejelser om den frem-tidige konkurrencesituation på markedet, herunder i forhold til mulighederne forat foretage fornyet udbud på det pågældende marked efter udløbet af den aktuellekontraktperiode. Det er selvsagt ikke i det offentliges interesse at mindske denlangsigtede konkurrence, da en eventuel kortsigtet gevinst vil betyde højere priserpå sigt.Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at statens samlede indkøbsvolumenpå de fleste indkøbsområder er begrænset i forhold til de pågældende markedersstørrelse. Hertil kommer, at der ofte er tale om globale markeder, hvormultinationale selskaber konkurrerer mod hinanden. Det har eksempelvis alenebegrænset effekt på de fleste multinationale it- og televirksomheders fortsatteeksistens, hvis deres danske afdeling taber en større kontrakt med den danske stat.Afslutningsvist skal det understreges, at offentlige indkøb sker for skatteborgernesmidler. Det må derfor altid være målet at sikre, at skatteborgernes midler forvaltesbedst muligt.

Spørgsmål 63:

Svar: