|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 51 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 12. januar 2009.   Â
Spørgsmål 51:
Svar: Det fremgik af økonomi- og erhvervsministerens svar på spørgsmål nr. 3887 fra Rune Lund (EL) den 6. april 2006, at regler for markedsføring er omfattet af servicedirektivet, men at direktivet ikke berører regler, der er harmoniseret på EU-plan. Særlige markedsføringsmetoder som rabatter og konkurrencer er ikke harmoniseret.
Økonomi- og erhvervsministeren orienterede den 19. april 2006 den politiske følgegruppe til servicedirektivet, bestående af Venstre og Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, om Europa-Kommissionens reviderede udkast til servicedirektiv, herunder om den potentielle indvirkning på forbrugerbeskyttelsesregler.
Økonomi- og erhvervsministeren oversendte den 17. maj 2006 et udkast til rammenotat til den politiske følgegruppe til servicedirektivet, hvoraf det bl.a. fremgik, at hensynet til forbrugerne ikke indgår som et beskyttelsesværdigt hensyn i servicedirektivets artikel 16. Det fremgik også, at dette ville kunne få betydning for enkelte regler om markedsføring, herunder forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.
Økonomi- og Erhvervsministeriet udsendte den 18. maj 2006 et samlenotat til Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst. Heraf fremgik det bl.a.:
â€8.2. Lovgivningsmæssige konsekvenser vedrørende den fri udveksling af tjenesteydelser Artikel 16 regulerer den frie udveksling af tjenesteydelser. I det omfang lovgivningen omfattes af artikel 16, vil der i særlovgivningen skulle indsættes undtagelsesbestemmelser, som fritager tjenesteydere fra andre medlemsstater, der udøver en midlertidig tjenesteydelse i Danmark. Retstilstanden fastholdes overfor tjenesteydere, som er etableret her i landet.
Artikel 16, stk. 1, vil få betydning for følgende regler:
· Markedsføringslovens […] § 8 (§ 10 efter 1. juli 2006) om forbud mod rabatkuponer forud for køb og § 9 (§ 11 efter 1. juli 2006) om forbud mod købsbetingede konkurrencer, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000â€.
Økonomi- og Erhvervsministeren indhentede forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2006 til servicedirektivet.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|