|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmål 49 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 9. december 2008 efter ønske fra Jens Christian Lund (S).
Hvordan vil ministeren forklare redningspakken over for almindelige mennesker, når bankerne har udlånt beløb af størrelsesordenen flere hundrede millioner kr. til firmaer som IT Factory?
Svar: Aftalen om finansiel stabilitet (bankpakken) fra oktober 2008 sikrer alle indskydere og andre simple kreditorer fuld sikkerhed for deres penge i pengeinstitutterne. Det skulle give tryghed for den enkelte indskyder og bidrage til en optøning af de meget fastfrosne pengemarkeder. Pakken havde således til formål at sikre den finansielle stabilitet.
Garantien i bankpakken er finansieret som en forsikringsordning for den finansielle sektor, hvor pengeinstitutterne betaler op til i alt 35 mia. kr. i indskud til ordningen og forsikringspræmie (garantiprovision) til afdækning af tab.
Endvidere har vi skærpet reglerne og tilsynet med den finansielle sektor, som det også fremgår af de brede politiske aftaler om både bankpakken og i den efterfølgende kreditpakke fra februar 2009.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|