|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmål 47 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 9. december 2008 efter ønske fra Jens Christian Lund (S).
Er ministeren enig i, at de danske banker er meget tilbageholdende med at yde lån til almindelige danskere, der ønsker at købe hus eller gennemføre andre investeringer? Kan ministeren forstå, at disse borgere totalt mangler forståelse for de store lån til firmaer, der tilsyneladende styres af det danske jetset?
Svar: |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.                      33 92 33 50 Fax                      33 12 37 78 CVR-nr                10 09 24 85
|
Penge- og realkreditinstitutterne løser en væsentlig opgave i samfundsøkonomien ved at sikre finansiering til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Dermed skabes grundlag for vækst og beskæftigelse til gavn for hele samfundsøkonomien.
Forudsætningen for, at de finansielle virksomheder kan løfte kreditformidlingsopgaven er, at deres kapitalgrundlag er tilstrækkeligt til at kunne modstå de tab, der erfaringsmæssigt følger i kølvandet på konjunkturomslag, som det nuværende. Den internationale finansielle krise har også ramt Danmark, men de danske pengeinstitutter bærer også selv en del af ansvaret for den nuværende situation i de tilfælde, hvor man har ført en alt for lempelig kredit- og udlånsstrategi.
Det lægger et stort pres på penge- og realkreditinstitutterne, da private investorer som følge af den internationale finansielle krise er meget tilbageholdende med at skyde yderligere kapital ind. Uden adgang til kapital kan penge- og realkreditinstitutterne kun modgå risikoen for større tab ved at slanke balancerne gennem en stramning af lånevilkårene for virksomheder og husholdninger.
På den baggrund er der med tilslutning fra et bredt flertal i Folketinget iværksat en ordning for penge- og realkreditinstitutter, der tilbyder statslige kapitalindskud.
Med denne ordning har Folketinget endvidere vedtaget en række stramninger af lovgivningen, der har til formål at sikre, at bankerne fortsat fører en hensigtsmæssig kreditpolitik, som tager hensyn til, at institutterne også skal drive en sund og ansvarlig forretning.
Samtidigt er der mange banker, der selv har taget initiativ til at stramme deres udlånspolitik op i forhold vurderingen af virksomhedernes kreditværdighed.