|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmål 46 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 9. december 2008 efter ønske fra Jens Christian Lund (S).
Hvor stor tiltro har ministeren til de pengeinstitutioner, der tilsyneladende har ydet kæmpelån til finansielle virksomheder uden reel sikkerhed? Hvordan vil ministeren sikre, at dette ikke sker i fremtiden?
Svar: Vi har i den senere tid set en række eksempler på, at pengeinstitutter har lånt penge til kunder, der senere har vist sig at medføre tab for pengeinstitutterne. Pengeinstitutterne er finansielle virksomheder, der drives med henblik på indtjening, og det er klart, at det ikke er i institutternes interesse at drive forretning med tab til følge. Har et pengeinstitut fået et uventet tab, må jeg formode, at pengeinstitutterne af hensyn til deres egen drift i fremtiden indretter deres virksomhed således, at de minimerer risikoen for tab.  Med den politiske aftale om kreditpakken vil offentligheden få krav på indblik i institutternes finansielle styrke, hvor kreditinstitutterne fremover skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Og tilsynet med kreditinstitutterne vil blive forstærket bl.a. ved tilførsel af flere ressourcer til Finanstilsynet, som nu er i færd med at etablere en særlig enhed i forhold til institutternes kreditrisici. Finanstilsynet skal fremover mindst en gang årligt gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitutter på nær de allermindste. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|