Spørgsmål:

Berlingske Tidende bragte den 13. juli 2009 en artikel om, at mange dan-ske hjem ikke frit kan vælge tv-udbyder, simpelthen fordi det står skrevetind i lejekontrakten eller lokalplanen, hvor de får deres tv-signal fra. Afartiklen fremgår det, at nogle kommuner fastholder tilslutningspligten tilfællesantenneanlæg, mens andre kommuner giver muligheden for at træ-de ud. Er ministeren enig i, at tvangstilslutning i kommunale lokalpla-ner/servitutter til antenneforeninger afskærer forbrugerne fra selv at væl-ge frit, hvor de vil have deres tv-signal og bredbånd fra, og at konkurren-cen på markedet for tv og bredbånd hermed tilsidesættes?

Svar:

Spørgsmålet berører en problemstilling, som breder sig over flere forskel-lige lovområder, og som bunder i forskellige hensyn. Forsyning af hus-standene med tv og bredbånd via fællesantenneanlæg er således både re-guleret i planloven, som henhører under Miljøministeriet og lejelovgiv-ningen, som henhører under Indenrigs- og Socialministeriet. Endelig re-guleres husstandenes adgang til tv af dekoderbekendtgørelsen, som hørerunder Videnskabsministeriet. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at vi-denskabsministeren i besvarelsen af et tilsvarende spørgsmål (S 3050) haroplyst, at Videnskabsministeriet vil drøfte spørgsmålet med Miljøministe-riet.Miljøministeriet har oplyst, at kommunerne efter planloven i en lokalplankan fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt vedrørende fællesanten-neanlæg samt medlemspligt i forhold til en grundejerforening, som driveret fællesantenneanlæg. Der er imidlertid ikke mulighed for at fastsættebestemmelser om forsyningspligt fra det pågældende anlæg.Efter planloven har kommunerne også mulighed for i lokalplaner at fast-sætte bestemmelser, som omhandler opsætning af udvendige antenner påen bebyggelse. Den planlægningsmæssige begrundelse for disse bestem-melser er varetagelsen af æstetiske hensyn, jf. bl.a. miljøministerens be-svarelse af S 1082, stillet af Colette L. Brix (DF).Miljøministeriet har desuden oplyst, at planlovens bestemmelser fortolkesi overensstemmelse med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, som omhandler retten til ytringsfrihed, herunder infor-

mationsfrihed. Denne praksis er fastslået ved Naturklagenævnets afgørel-ser.Planloven giver ikke hjemmel til, at en kommune i lokalplanen kan stillekrav om, hvilken distributør et fællesantenneanlæg skal købe tv-kanalernefra. Som udgangspunkt kan antenneforeningens medlemmer - dvs. de en-kelte husstande - derfor gøre deres demokratiske indflydelse gældende ide pågældende foreninger, hvis de ønsker, at foreningen anvender en be-stemt distributør. Det samme gælder husstandene i lejeboliger, hvor udle-jer har overladt spørgsmålet om valg af distributør og programudbud tilen eventuel antenneforening. I de tilfælde, hvor fællesantenneanlægget ersolgt til en kommerciel distributør, eller i lejeboliger uden antennefor-eninger, og hvor husstanden derfor ikke kan gøre sin indflydelse gælden-de via antenneforeningen, kan reglerne dog være medvirkende til at be-grænse tv-distributørernes adgang til den enkelte husstand og omvendt.Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at lejerens betaling for forsy-ning med radio- og tv-programmer efter lejelovgivningen er et aftale-spørgsmål, som afklares i forbindelse med lejeaftalens indgåelse. Dettegælder både betaling for ejendommens anlæg til fælles forsyning og forde programmer, der leveres i anlægget. Har udlejeren etableret et anlægtil lejernes programforsyning, er der hos udlejeren en forventning om, atdenne investering forrentes. Lejerne kan derfor ikke ensidigt frasige sigpligten til at betale for forsyningen, når der er indgået aftale herom i leje-kontrakten.Begrundelsen for reglerne om tilslutningspligt i planloven er dels at sikre,at husstande i grundejer- og boligforeninger har adgang til TV- og radio-signaler til ofte rimelige priser som følge af den forhandlingsstyrke, somen antenne- eller en grundejerforening repræsenterer, dels arkitektoniskehensyn til bygningers ydre fremtoning. Reglerne i lejelovgivningen omforsyning af husstandene med radio- og tv-signaler skyldes desuden hen-synet til udlejers muligheder for at få dækket sine udgifter.Over for disse hensyn står imidlertid, at det i EU-kommissionens årligegennemgang af det europæiske bredbåndsmarked i relation til konkurren-cesituationen i Danmark anføres, at pligtmæssig tilslutning til antennefor-eninger kan komme til at udgøre et problem i forhold til at fremme kon-kurrencen og sikre udbygning af ny digital infrastruktur i Danmark.Jeg er derfor enig med spørgeren i, at der kan være behov for at få analy-seret problemstillingen nærmere.Jeg vil derfor sikre, at sagen bliver drøftet med Videnskabsministeriet ogde øvrige relevante ministerier.

Besvarelse af spørgsmål 235 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

2. oktober 2009 efter ønske fra Colette Brix (DF).

Spørgsmål:

Svar: