Spørgsmål nr. 233 fra Folketingets Erhvervsudvalg (Alm. del):

”Når man i dag køber en flybillet over nettet kan man ikkefortryde købet, da der ingen lovpligtig fortrydelsesret er påkøb af flybilletter via nettet.Vil ministeren svare på, hvorvidt det vil være muligt at indfø-re lovpligtig fortrydelsesret på de produkter – fx flybilletter –som købes over internettet, og som i dag er friholdt fra for-trydelsesret? Og hvis det ikke er muligt, hvorvidt ministerenvil være åben over for en lovændring?”

Svar:

I dansk ret gælder princippet om, at en indgået aftale er bindende, dvs.der er ikke en almindelig adgang til at fortryde aftaler. Dette udgangs-punkt er dog fraveget i visse særlige tilfælde. Der findes således i dengældende lovgivning regler om fortrydelsesret i visse tilfælde, hvor enaftale er indgået under omstændigheder, hvor forbrugeren er i en særligsårbar position. Det kan f.eks. være, fordi forbrugeren og den erhvervs-drivende ikke mødes fysisk, eller fordi de mødes under forhold, der kanlægge et særligt pres på forbrugeren, jf. forbrugeraftalelovens særligeregler om fortrydelsesret med hensyn til fjernsalg, f.eks. over internettet,og aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. forbrugeraftalelovens§ 17.Der gælder visse undtagelser fra fortrydelsesrettens område, jf. § 17, stk.2. Det drejer sig bl.a. om køb af levnedsmidler mv., som købes på offent-lige steder, torve og markeder, eller som skal leveres til forbrugeren somled i organiseret og regelmæssig vareudbringning, aftaler om indkvarte-ring, transport, herunder flyrejser, hvis det fremgår af aftalen, hvilkendag eller inden for hvilken bestemt periode rejsen skal foregå, visse afta-ler om rettigheder over fast ejendom samt om spil og lotteri.Undtagelserne i forbrugeraftalelovens § 17, stk. 2, bygger i vidt omfangpå regler i gældende forbrugerbeskyttelsesdirektiver. Det drejer sig omdirektiv 85/877/EØF om aftaler indgået uden for fast forretningssted(dørsalgsdirektivet), direktiv 97/7/EF om aftaler vedrørende fjernsalg(det generelle fjernsalgsdirektiv), og direktiv 2002/65/EF om fjernsalg affinansielle tjenesteydelser. Dørsalgsdirektivet og det generelle fjern-salgsdirektiv indebærer en minimumsharmonisering, mens direktivet omfjernsalg af finansielle tjenesteydelser som udgangspunkt er udtryk for2

totalharmonisering, idet det ikke indeholder en generel minimumsklau-sul.Minimumsharmonisering indebærer, at medlemsstaterne kan opretholdeeller indføre bestemmelser, der giver forbrugeren en bedre beskyttelse,end hvad der følger af direktivet – f.eks. med hensyn til fortrydelsesret,jf. ovenfor.Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008)614 endelig. Forslaget, der vil skulle erstatte fire eksisterende forbruger-beskyttelsesdirektiver, herunder dørsalgsdirektivet og det generelle fjern-salgsdirektiv, bygger på totalharmonisering.Jeg finder det på den anførte baggrund rigtigst, at eventuelle overvejelserom at udvide fortrydelsesretten ved visse forbrugeraftaler i første om-gang afventer udfaldet af de igangværende forhandlinger i EU om et nytdirektiv om forbrugerrettigheder.