ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 590262

4. december 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 15 alm. del stillet af ERU den 4. november 2008.    

 

Spørgsmål 15:

Er ministeren enig i, at Fjord Lines ophør med at tilsejle Hanstholm Havn

umiddelbart vil betyde et tab for havnen på årligt 5 mio. kr., et omsætningstab for området Thy/Mors på årligt ca. 100 mio. kr., og at dette vil medvirke til en yderligere skævvridning af Danmark?

 

Svar:

Jeg har ikke kendskab til den analyse eller de beregninger, der ligger til grund for vurderingen af, at Fjord Lines ophør med at tilsejle Hanstholm Havn skulle medføre et tab for området Thy/Mors på 100 mio. kr. årligt men forstår, at Hanstholm Havn overfor Transportministeriet har bekræftet, at Fjord Lines ophør med at tilsejle Hanstholm Havn medfører en årlig indtægtsnedgang på ca. 5. mio. kr. årligt. 

 

Jeg kan derfor ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om Fjord Lines ophør med at tilsejle Hanstholm Havn vil medvirke til et omsætningstab på ca. 100 mio. kr. for området Thy/Mors.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk