Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del
Offentligt
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
7. maj 2009
Besvarelse af spørgsmål 115 stillet af Erhvervsudvalget den 8. april
2009 efter ønske fra Anne-Marie Melgaard (S).
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Spørgsmål 115:
Kan ministeren bekræfte, at lån, der er finansieret af SDO, har entilsyneladende højere risikoprofil og en større modtagelighed over forkonjunkturudsving? I den forbindelse bedes ministeren afklare, hvilkenbetydning den nuværende situation på SDO-området vil få for fremtidiganvendelse af SDO som lånefinansiering.
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
Svar:
Hvis et institut finansierer sine udlån med SDO, har instituttet en rækkeforpligtelser, som følger af CRD-direktivet (Capital RequirementsDirective/Kapitalkravsdirektivet). Disse forpligtelser modsvares af, atkreditinstitutter, der investerer i SDO, får en kapitalfordel.En af disse forpligtelser er, at instituttet løbende skal sikre sig, at deydede lån ligger inden for de fastsatte lånegrænser, og at en eventueloverskridelse kompenseres ved, at instituttet stiller supplerende sikkerhedsvarende til overskridelsen.I en konjunktursituation med faldende ejendomspriser vil behovet forsupplerende sikkerhedsstillelse naturligvis stige.Kravet om supplerende sikkerhed er indført fra EU’s side for at sikreobligationsejerne mod tab, hvis låntagerne ikke kan tilbagebetale dereslån. Man kan derfor sige, at den øgede forpligtelse, som er blevet pålagtde SDO-udstedende institutter, er indført for at øge obligationsejernessikkerhed. Sikkerheden ved SDO og kapitalfordelen for kreditinstitutter,der investerer i SDO, vil være en fordel for prisfastsættelsen af SDO-obligationer og hermed også for låntagerne.Hvordan danske institutter vil reagere fremover som følge af densupplerende sikkerhed, der skal stilles i tilfælde af ejendomsprisfald, ervanskeligt at spå om. Gennem kreditpakken kan institutterne købe engaranti på deres junior covered bond udstedelser, som kan lettefinansieringen af supplerende sikkerheder i tilfælde af ejendomsprisfald.Samtidig har enkelte institutter allerede indført tolagsbelåning påerhvervsområdet, hvor lånets første del er finansieret med SDO, mens
2/2
resten, inden for gældende lånegrænser, finansieres med et såkaldt toplånbestående af klassiske realkreditobligationer. Tilsvarende kaninstitutterne som en reaktion vælge alene at tilbyde lån inden for grænser,som er lavere end lovens grænser.I dag finansieres en meget stor del af realkreditudlånet allerede med SDOobligationer. Selv da finanskrisen var på sit højeste i slutningen af 2008formåede danske realkredit, i modsætning til deres europæiske kollegaer,at udstede SDO obligationer i stort omfang. Dansk realkredit har i inter-national sammenhæng således klaret sig flot under den finansielle krise.