Energipolitisk Udvalg har i brev af 7. maj 2009 stillet mig følgende spørgsmål 97 alm. del, som jeg her-med skal besvare.

Spørgsmål 97:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2009 fra ”Nej til CO2-lagring” ved Asger Møl-ler Madsen, jf. EPU alm. del – bilag 294.”

Svar:

Energistyrelsen gav den 1. februar 2008 Vattenfall A/S tilladelse til at gennemføre geofysiske forunder-søgelser med henblik på anvendelse af undergrunden til lagring/deponering af CO2. Tilladelsen er givetefter bestemmelserne i undergrundslovens § 3. Tilladelsen giver alene selskabet ret til at udføre forun-dersøgelser som eksempelvis seismiske undersøgelser af undergrunden.Der er ikke taget stilling til, hvorvidt der senere vil kunne meddeles tilladelse til deponering af CO2i un-dergrunden, og der er heller ikke søgt om tilladelse hertil. En tilladelse til at deponere CO2i undergrun-den skal meddeles efter bestemmelserne i undergrundslovens § 23, blandt andet efter at sagen har væretforelagt Energipolitisk Udvalg.Vattenfall A/S gennemførte i efteråret 2008 seismiske undersøgelser af undergrunden i et områdenordvest for Aalborg med henblik på en nærmere geologisk vurdering af den såkaldte Vedsted struktur.Disse undersøgelser ønsker Vattenfall suppleret med mere detaljerede 3D seismiske undersøgelser, somvar planlagt gennemført i perioden maj til juli måned 2009, men nu er udsat til et senere tidspunkt. Deseismiske undersøgelser er sammen med andre undersøgelser og vurderinger nødvendige for at kunnetage stilling til, om undergrunden er egnet til deponering af CO2.I henvendelsen til udvalget fra ”Nej til CO2lagring” henvises der til en vedlagt oversigt med en rækkeudsagn i relation til CO2fangst og deponering udarbejdet af dr. Ulf Bossel fra European Fuel Cell Forumi Schweiz. Der fremgår blandt andet af oversigten, at Ulf Bossel mener, at CO2ikke kan lagres som envæske i undergrunden, men at den skal lagres som en gas i store hulrum (kaverner) i undergrunden.Den opfattelse er ikke korrekt. Ved de tryk og temperaturer der hersker i den danske undergrund i sand-stenslag dybere end ca. 800 m vil CO2opføre sig som en væske, og kan deponeres i porøse sandstenslagi undergrunden, hvis der over sådanne sandstenslag er tætte lerlag, som vil kunne tilbageholde den ned-pumpede CO2. Teknikken er i store træk sammenlignelig med gaslagre, der er etableret i sådanne sand-stenslag, og som vi i Danmark har erfaringer med fra DONG’s gaslager ved Stenlille på Sjælland.

Desuden fremgår det af oversigten fra Ulf Bossel, at op mod halvdelen af energien fra et moderne kraft-værk ville skulle bruges til fangst og deponering af CO2på et sådant kraftværk. Det er korrekt, at dermed dagens teknologi er et betydeligt energiforbrug forbundet med fangst og deponering af CO2, mendet er Energistyrelsens vurdering, at et værk med fangst og deponering af CO2skal være 33% større endet værk uden for at dække det ekstra energiforbrug.Jeg har noteret mig, at Vattenfall A/S i sin henvendelse til udvalget i forbindelse med sagen (alm. del bi-lag 300) har oplyst, at de vil udvide informationsarbejdet og fortsætte dialogen om deres undersøgelser.Det er min opfattelse, at en mulig fremtidig tilladelse til deponering af CO2kun kan komme på tale, hvisdet på baggrund af grundige undersøgelser og vurderinger kan godtgøres, at det kan ske sikkerheds- ogmiljømæssigt forsvarligt. Forundersøgelser herunder seismiske undersøgelser bidrager til at en endeligbeslutning kan ske på et oplyst grundlag. Såfremt det i fremtiden besluttes at tillade deponering, skalder endvidere etableres en nøje overvågning for at kunne konstatere, om der sker eventuelle udsivningeraf CO2, således at disse kan imødegås.I forbindelse med en mulig fremtidig godkendelse af deponering af CO2i undergrunden skal der blandtandet gennemføres en offentlig høring af en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM proces) for et ak-tuelt projekt med CO2fangst og deponering.