|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            16. marts 2009 J nr. |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 20. februar 2009 stillet mig følgende
spørgsmål 51 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
" Vil ministeren oplyse, om der i lovgivningen findes juridiske eller tekniske barrierer for, at et vandværk og et varmeværk kan drives sammen? Visse aktører finder, at en sådan samdrift kan generere fordele ved fælles administration m.v. Derfor bedes ministeren oplyse, om noget sådant er muligt."
Efter lov om varmeforsyning er der ikke noget i vejen for, f.eks. via et fælles serviceselskab at udnytte samdriftsfordelene for vand- og varmeværker. For visse kollektive varmeforsyningsanlæg gælder der dog krav om, at økonomierne ikke må blandes sammen og/eller om selskabsmæssig adskillelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til lovforslag L 150, som er fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren. Forslaget indeholder regler om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. L150 indeholder forslag til krav i forbindelse med samdrift af aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsanlæg og aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning.
Â
Connie Hedegaard