Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             16. februar 2009

J nr.              


Energipolitisk Udvalg har i brev af 27. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 45 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 45:

 

"I hvor mange år forventer ministeren, at Danmark skal være afhængig af at importere gas?"

Svar:

 

Det fremgår af Energistyrelsens seneste prognose for gasproduktionen i Nordsøen, at Danmark vil kunne være selvforsynende med naturgas til og med 2018, hvorefter Danmark forventes at blive nettoimportør af naturgas. Danmarks forbrug af naturgas forventes i perioden frem til 2019 at falde som følge af energibesparelser og omlægning til vedvarende energi.

 

Det er regeringens erklærede mål, at Danmark på sigt skal være helt uafhængig af fossile brændsler. Naturgas kan imidlertid ikke undværes i energiforsyningen i mange år endnu.  

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard