|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            16. februar 2009 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 21. januar 2009 stillet mig følgende
spørgsmål 37 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere det materiale, Sønderjysk Landboforening, Nordic BioEnergy og DONG Energy præsenterede for udvalget i forbindelse med foretræde den 15. januar 2009, jf. EPU alm. del – bilag 122."
Parterne bag Sønderjysk Biogas opfordrer til, at der etableres en ny støtteordning til brug for opgraderet biogas, som pumpes ind på naturgasnettet. Det er imidlertid Energistyrelsens vurdering, at flere af de fremførte argumenter ikke er så fagligt afklarede, som materialet kunne give indtryk af.
I materialet opfordres til, at afsætning af biogas til naturgasnettet â€bør kunne finde sted under samme vilkÃ¥r som afsætning til kraftvarmeproduktionâ€. Der argumenteres med, at der herved
1. Vil kunne opnÃ¥s â€fleksibel placering – bedst mulig logistikâ€.
2. â€Optimal anvendelse af gassen – intet spildâ€.
3. â€Udvidelsesmuligheder – sikret afsætning†og â€total fremtidssikringâ€.
Vedrørende det første argument – at afsætning til naturgasnettet i væsentlig grad vil forbedre mulighederne for placering af biogasanlæg på de bedst egnede steder – bemærkes, at placeringen af biogasanlæg primært prioriteres i forhold til den største husdyrtæthed, trafikale forhold, med henblik på mindst mulige gener for naboer og med hensyntagen til landskabelige vurderinger. Investeringer i gasledninger, der kan transportere gassen til et kraftvarmeværk eller frem til et tilslutningspunkt til naturgasnettet, er i denne sammenhæng af et omfang, der relativt må betegnes som økonomisk underordnede.
Det andet argument – om optimal anvendelse af gassen og undgåelse af spild – har fokus på, at der aktuelt bortkøles varme om sommeren på en del kraftvarmeværker, der bruger biogas. Det nævnes ikke, at opgradering og distribution af biogas via naturgasnettet vil indebære anvendelse af energi til selve opgraderingsprocessen og unødvendige økonomiske omkostninger, såfremt gassen i alle tilfælde skal anvendes lokalt i kraftvarmeværkerne.
På landsplan har biogas foreløbig kun erstattet i størrelsesorden 0,5 PJ naturgas i de decentrale kraftvarmeværker. Det svarer til mellem 1 og 2 pct. af de decentrale kraftvarmeværkers normale forbrug. Sønderjylland er relativt tæt dækket med naturgasfyrede kraftvarmeværker. I det område, Sønderjysk Biogas i sit materiale har vist som grundlag for etablering af tre store biogasanlæg, befinder sig en række større og mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker med et gasbehov på omkring 3 PJ/år. Dette er nærmere vist i nedenstående tabel, hvor det normale forbrug er vurderet især på basis af forbruget i 2006.
Sønderjysk Biogas’ anlæg 1 er i materialet angivet med en forventelig biogasproduktion på 12 mio. m3 pr. år. Det svarer til 0,28 PJ pr. år. Hvis tre biogasanlæg af denne størrelse etableres i det indikerede område, vil de kunne dække 25-30 pct. af det aktuelle gasforbrug på kraftvarmeværkerne i området. Disse data viser, at der er gode afsætningsmuligheder for biogas til de naturgasfyrede kraftvarmeværker i Sønderjylland.
Det tredje argument – om udvidelsesmuligheder og fremtidssikring – skal ogsÃ¥ ses pÃ¥ baggrund af ovenstÃ¥ende tabel, som viser, at der er store muligheder for afsætning til kraftvarmeværkerne. Hvorvidt opgraderingsteknologien vil indebære â€total fremtidssikringâ€, som det er udtrykt i materialet, er ikke sikkert. De foreliggende erfaringer indikerer, at â€nedgradering†af naturgas til biogaskvalitet er billigere. I omrÃ¥der, som pÃ¥ lang sigt vil blive domineret af biogas, kan i stedet tænkes, at det er biogassen, der skal sætte standarden for gassen i nettet. Hvis dette er tilfældet, kan en satsning pÃ¥ opgradering vise sig at være et skridt i den forkerte retning.
Energistyrelsen, Energinet.dk, naturgasselskaberne og Dansk Gasteknisk Center har for nylig indledt samarbejde om at afklare afsætningsmulighederne for biogas til kraftvarmeværkerne i alle de husdyrtætte områder. Samtidig sammenlignes både opgraderings- og nedgraderingsteknologi for at bedømme, hvad der er bedst, når mulighederne på kraftvarmeværkerne en dag er udtømt.
Connie Hedegaard