Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del
Offentligt
Ea Energianalyse a/sFrederiksholms Kanal 1, 1.1220 København K6. juli 2009
TilPeter Bach, Energistyrelsen
Elsparefondens brev til Klima- og EnergiministerietBestyrelsesformand Steen Gede, Elsparefonden, har i brev af 26. juni 2009 til Klima- og Energiministerietfremkommet med kritiske kommentarer til den evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, somet konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-fact gennemførte for Energistyrelsen iperioden maj til december 2008. Evalueringen blev offentliggjort af Energistyrelsen 23. december 2008.Steen Gades brev er bilagt et notat "Evaluering af Danmarks energispare indsats”, dateret 26. juni 2009,som uddyber brevets kritiske bemærkninger.I forbindelsen med evalueringen blev der gennemført en række møder med de forskellige aktører,herunder også Elsparefondens sekretariat. Møderne med Elsparefonden viste, at der var ret forskelligeopfattelser af vurderingsmetoder og fortolkning af analyseresultater. For at afspejle dette valgte konsortiet,at omtale dette direkte i evalueringen, se Elsparefondens udtalelse af 11. december 2008 (se Teknisk bilagB3, side 25).Energistyrelsen har 30.6.2009 bedt os om at kommentere brevet og notatet.Som vi læser notatet er det en klage over forhold om Elsparefonden, somikkehar fundet plads isammenfatningen i hovedrapporten. Vi finder det på denne baggrund relevant at nævne de emner, somfandt vej til sammenfatningen (side 7 og 8):En væsentlig kritik af de tidligere evalueringer af Elsparefonden. I forhold til en vurdering afElsparefondensadditionelleeffekt, så er flere af evalueringerne svage. Fx medregnes elbesparelsenfra de huse, der har konverteret fra elvarme, i 20 år fra konverteringstidspunktet. Da en række husepå et tidspunkt ville skifte, så vurderer vi, at dette overvurderer besparelsen med en faktor to. Tilillustration kan nævnes, at der også før Elsparefondens aktiviteter var et fald i brugen af elvarme(se evalueringens bilagsrapport side 37). Observationer i retning af overvurdering af effekten afElsparefondens additionelle effekt gælder også en række af Elsparefondens øvrige evalueringer.Spørgsmål om det hensigtsmæssige i en konstruktion, hvor Elsparefonden alene må arbejde iforhold til elbesparelser og kun inden for husholdninger og det offentlige. Elektricitet er underlagt
CO2-kvoterne og de to sektorer er de, som betaler de højeste energiafgifter. Det er i evalueringendokumenteret, at der findes store og meget rentable besparelser inden for service og industri.Ligeledes kan man stille spørgsmål ved det hensigtsmæssige i, at Elsparefondens råderum erbegrænset til at kunne henvende sig til en målgruppe alene med råd om en del af energiforbruget.Vi finder, at de to ovenstående punkter er væsentlige og veldokumenterede. I vedlagte bilag har vi holdtElsparefondens kritik op imod evalueringen.Evalueringen indeholder både punkter med positiv omtale af Elsparefonden og punkter med kritik. Vi finderat evalueringen samlet set er afbalanceret i forhold til Elsparefonden virke.Vi står til rådighed for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Mikael Togeby
Gennemgang af Elsparefondens kritikpunkterElsparefonden: Vurdering baseret på spinkelt grundlag og nogle få interviews:
Elsparefonden nævner, at vi baserer vores vurderinger på ”få telefoninterview”. Vi kan oplyse, at vi bl.a.gennemførte interview med 170 købere af tørretumblere, 500 husejere med elvarme, 500 ældre huse pålandet og 100 offentlige enheder. Vi finder antallet tilstrækkeligt til formålet.Bilagsrapport s. 5-6: ”Den anvendte arbejdsmetode er præget af den kendsgerning, at der kun har været 7måneder til at udføre arbejdet. Evalueringen har således i vid udstrækning taget udgangspunkt i engennemgang af eksisterende litteratur, databaser og tidligere evalueringer – såkaldt ”desktop research” –kombineret med dialog med relevante aktører. Eksisterende information er derudover suppleret medindsamling af ny empiri som kunne supplere disse med kritisk information og et helhedsperspektiv, såledesat evalueringsarbejdet gav størst muligt udbytte i forhold til målet for opgaven.”Eftersom køl/frys markedets udvikling og Elsparefondens indsats på dette område er belyst i forskelligetidligere evalueringer, har vi i den foreliggende evaluering valgt at opbygge ny empiri ved at se nærmere påtørretumbler-markedet. Her er salget voksende (på trods af at det mest energirigtige er en tørresnor ellertørrekælder/-loft), udvalget af energieffektive produkter begrænset, og EU-mærkningen efter voresvurdering ikke tilstrækkelig differentieret. Det er således et marked´, som med fordel vil kunne flyttes vha.virkemidler såsom Elsparefondens markedstransformationsaktiviteter og dynamiske Elsparemærke.Elsparefonden: Markedstransformation og A-pumper
Hovedrapport s. 37: ”Tilsvarende er det med Elsparefondens medvirken lykkedes at flytte markedet forenergieffektive cirkulationspumper.”Hovedrapport s. 39: ”Kampagnen for energispare-cirkulationspumper har med succes flyttet et områdesom ellers må betegnes som vanskeligt at formidle.”
Elsparefonden: Kurveknækker-aftaler
Hovedrapport s. 37: ”Inden for det offentlige har Elsparefonden fx produceret indkøbsguider og har indgåetkurveknækker-aftaler med 82 offentlige enheder (3. november 2008), som hver sætter sig ambitiøse mål.Som et eksempel sigter Samsø kommune mod et fald i elforbruget på 10% i løbet af fire år. Et vigtigtelement i kurveknækker-aftalerne er at engagere den politiske og administrative ledelse, således atenergibesparelserne bliver prioriteret. Det er for tidligt at vurdere den additionelle effekt af disse aftaler.Blandt de 53 interviewede statslige kontorer har fire været medlem af A-klubben og er gået videre tilkurveknækker-aftale. En sammenligning med kontorernes el- og varmeforbrugsdata for perioden 2003-2007 (indrapporteret til EiS) viser, at disse fire ikke har et lavere forbrugsniveau eller en stærkerenedadgående trend i forbruget end de øvrige kontorer i gennemsnit.Baseret på interview med 100 offentlige enheder kan det vurderes, at ca. to tredjedele af de statslige(kontorer) og ca. en femtedel af de kommunale enheder (skoler) har benyttet sig af et eller flere afElsparefondens tilbud.”Hovedrapport s. 43: ” Der er tegn på en begyndende fokus på energibesparelser i det offentlige hjulpetfrem af Elsparefonden, energiselskaberne og direktiverne om energibesparelser. Fx har Elsparefondenindgået kurveknækker-aftaler med mere end 80 offentlige enheder.”
Elsparefonden: Manglende forståelse for markedsbaserede virkemidler:
Hovedrapport s. 16: ” Det er i analyser af virkemidler til fremme af energibesparelser velkendt, at der kanforekomme gunstige effekter i form afspill-overellermarkedstransformation.Omfattendeenergispareaktiviteter over for en målgruppe kan betyde, at effekten spredes til andre forbrugere. Dettekan fx ske ved, at butikkerne begynder at føre de mere effektive apparater, og at andre brugere dermed fårmulighed for at købe dem.Omfanget af sådanne spredningseffekter kan imidlertid være overordentlig vanskelige at dokumentere. Idenne evaluering er det valgt alene at fokusere på de umiddelbare effekter, fx hos de forbrugere som erpåvirket fx af rådgivning. ”Hovedrapport s. 36: ” Aktiviteterne retter sig mod alle markedsaktører – forbrugere, producenter,forhandlere og installatører. Elsparefonden lægger stor vægt på aktivt at påvirke både efterspørgsel ogudbud i markedet for elbesparelser i forventningen om at opnå en markant og vedvarende elspareeffekt.Udbudssiden motiveres til at spille med ved, at de får glæde af informations- og kampagneaktiviteter,tilskud, og mulighed for at produkter kan blive blåstemplet osv. Til gengæld stiller Elsparefonden krav til fxenergieffektivitet, kvalitet, pris og god information.Elsparefondens strategi er at fremstå som en synlig og handlekraftig aktør der ikke er konfliktsky i dialogenmed markedets aktører, og som søger at fjerne de barrierer der begrænser udbredelsen af energieffektiveløsninger. Brugen af offentlige medier er en essentiel del af Elsparefondens arbejdsmetode.Som virkemiddel betragtet er Elsparefondens tilbud fokuseret på frivillige virkemidler til at skabe enmarkedstransformation. Den bagvedliggende præmis er, at udbudssiden har en meget stor indflydelse påforbrugernes valg. Hertil kommer en antagelse om, at hvis forbrugerne har tilstrækkelig information omenergisparemuligheder og adgang til energirigtige løsninger, vil de i højere grad vælge disse. Det ’nye’ – fx iforhold til elselskabernes tradition – er, at Elsparefonden via sin push pull-strategi særdeles aktivt inddragerudbudssiden, producenter, forhandlere, installatører m.v. i sine aktiviteter. Samtidig er fondensmarkedstiltag og informationsaktiviteter meget konkrete, og fx oplyser prislister og positivlisterforbrugerne om, hvilke energirigtige produkter de forskellige forhandlere tilbyder og til hvilke priser.”
Elsparefonden: Ej regnet på effekt:
Vurderingen er baseret på at effekten fx i forbindelse med elvarmekonverteringen og lavenergipærer ikkesynes at afspejle udviklingen i referenceforløbet. Fx det forhold at det antages, at de kunder, hvorElsparefonden har hjulpet med konvertering, ikke ville konvertere de følgende 20 år. Dette vurderer vi ikkeer realistisk.Elsparefonden: Ej taget højde for usikkerhed:
Hovedrapport s. 15: ” Denne evaluering bidrager med en større indsigt i en række afomkostningselementerne, fx i forbindelse med energiselskabernes aktiviteter og energimærkningen afbygninger. For en række af de øvrige aktiviteter er datagrundlaget for at beregne omkostningseffektivitetenmeget usikkert.For områder med usikre data er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens antagelser, ogdisse er korrigeret og opdateret efter bedste skøn.”Hovedrapport s. 29: ” På baggrund af en række kilder er den samlede økonomi af energiselskabernesaktivitet vurderet. Der er betydelig usikkerhed i opgørelsen, men resultatet er robust.”Bilagsrapport s. 131: ” For Elsparefonden, apparatmærkning og -normer samt kravene til det offentlige erdet meget vanskeligt at estimere, hvad effekten af indsatsen er, herunder især hvad den additionelle effekter. Tages der udgangspunkt i baggrundsrapportens opstillede målsætninger vil effekten fra Elsparefondensvare til at husholdningernes elforbrug ville være ca. 10% lavere uden Elsparefondens aktiviteter. Bl.a.indgår hele effekten fra elvarmekonverteringen i boliger over de seneste 20 år. Vi vurderer, at denne effekter overvurderet, men det er svært at estimere hvad den reelle additionelle effekt er. Vi anslårskønsmæssigt at et bedre bud på additionaliten er 50%. Det skal understreges, at der ikke er tale om etempirisk underbygget estimat, som det er tilfældet for energiselskaberne og energimærkning af bygninger,men en skønsmæssig vurdering.”Bilagsrapport s. 142: ”Resultaternes afhængighed af effekt, levetid og rente vises for alle ordningerne.I Figur 41 er effekten hhv. halveret og fordoblet. Der er ikke tilsvarende ændret i brugeromkostningerne.Energimærkning af bygninger fremgår ikke af figuren, da selv en fordobling af effekten ikke bringer den inærheden af at være samfundsøkonomisk rentabel. En halvering af effekten betyder at alle ordningerundtagen aftaleordningen bliver samfundsøkonomisk urentable. ”
Bilagsrapport s. 143-144: ”Generelt må det understreges, at beregningerne for omkostningseffektivitetenfor de fleste af ordningerne er baseret på et yderst spinkelt grundlag og i stort omfang baseret påskønsmæssige overslag.Energiselskabernes spareindsats er den bedst dokumenterede ordning og her tyder resultaterne på, at deter en omkostningseffektiv ordning. Ordningen tipper til at blive samfundsøkonomisk urentabel, nårlevetiden når ned på 5 år.For energimærkning af bygninger som også er rimelig veldokumenteret viser beregningerne, at ordningener urentabel ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, og at det er et robust resultat.De øvrige ordninger ser på baggrund af de valgte forudsætninger ud til at være omkostningseffektive ud fraet samfundsøkonomisk perspektiv, men her er grundlaget som nævnt spinkelt, og derfor er resultaternebehæftet med stor usikkerhed.”
