Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del
Offentligt
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
DatoJ nr.
10. september 2009
Energipolitisk Udvalg har i brev af 19. august 2009 stillet mig følgende spørgsmål 136 alm. del, som jeghermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Mortensen (S).Spørgsmål 136:
"Mener ministeren, det er rimeligt, at der fortsat er medarbejdere på danske platforme offshore, somtvinges til at sove på dobbeltværelser med kolleger, når udviklingen i den øvrige del af samfundet er, atder anvendes enkeltværelser?"Svar:
Jeg kan oplyse, at soverum på anlæg bygget siden 1988, hvor de nuværende regler om soverum på fastehavanlæg trådte i kraft, er indrettet til brug for én person. Endvidere har Energistyrelsen med hjemmel ioffshoresikkerhedsloven i flere tilfælde stillet krav om, at 2 personers kamre benyttes af personer påmodsat skift, således at disse personer sover alene.Tilladelser og godkendelser, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, og som er meddelt før lovensikrafttræden, bevarer deres gyldighed. Dvs., at eksisterende offshoreanlæg, der havde en driftstilladelseved offshoresikkerhedslovens ikrafttræden, bevarer denne.For så vidt angår soverum på anlæg bygget før 1988 har parterne selv, gennem det såkaldte Partssamar-bejde for sikkerhed og sundhed på faste offshore installationer (Partssamarbejdet), igangsat en drøftelseaf, hvordan og hvornår indkvarteringsforholdene på eksisterende anlæg kan forbedres. Jeg har tillid til,at denne drøftelse vil resultere i et for parterne acceptabelt udfald, og jeg afventer derfor resultatet afdrøftelsen.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København K