|
|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato 22. januar 2009 J nr.  1003-0125 |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 11. november 2008 stillet mig følgende
spørgsmål 12 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
"Vil ministeren kommentere de forslag til initiativer over for de baltiske lande og Polen, som Kaare Sandholt foreslår i artiklen i Ingeniøren den 7. november 2008: "Danmark har nøglen til accept af EU's klimamål"?
Som bekendt blev klima og energipakken vedtaget i af stats og regeringscheferne i forbindelse med Det Europæiske Råds møde den 12. december 2008, også med tilslutning fra Polen og de baltiske lande.
En række medlemslande ikke mindst Polen argumenterede under forhandlingerne for, at der skulle tages særligt hensyn til lande, hvis energiforbrug er baseret på kul, og som derfor står overfor meget store udfordringer med hensyn til at omstille energiproduktionen. Der blev under slutforhandlingerne fundet løsninger på bl.a. Polens bekymringer uden at det gik ud over klima og energipakkens samlede målsætning og uden at pakkens samlede miljømæssige integritet blev sat over styr.
Den styrkede energieffektivitet vil bidrage til at styrke den samlede energisikkerhed i EU, hvilket den seneste gaskrise mellem Ruskland og Ukraine tydeligt har demonstreret behovet for. De baltiske lande og Polen frygter med rette at blive fuldstændigt afhængige af energiforsyning fra Rusland. Danmark har derfor en stor interesse i at medvirke til at sikre en bedre energiforsyning til disse lande omkring Østersøen, uden at det sker pÃ¥ bekostning af klimamÃ¥lsætningerne.Â
På baggrund af erfaringerne med anvendelse af vindkraft arbejder Danmark aktivt for at vindkraft i Østersøen udbygges. Samtidig har Energistyrelsen gode kontakter til landene omkring Østersøen og har løbende medvirket til at stille dansk ekspertise til rådighed. Derfor er det meget nærliggende, som artiklen anbefaler, at dansk ekspertise inden for vindkraft og vedvarende energi stilles til rådighed, såfremt ét af de baltiske lande eller Polen måtte ønske det.
Danmark er i gang med en række konkrete havmølleprojekter, blandt andet Kriegers Flak i Østersøen, hvor Sverige, Tyskland og Danmark samarbejder inden for et område, der er velegnet til off shore vindmøller. Projektet, som blandt andet omfatter planlægning og udbygning af transmissionssystemet, vil medføre, at der kan opnås en langt mere effektiv udnyttelse af det samlede energipotentiale. Projektet Kriegers Flak er imidlertid på nuværende tidspunkt i sin indledende fase. På sigt kan erfaringer høstet fra Kriegers Flak dog med fordel, som artiklen anbefaler, anvendes ved lignende projekter i Østersø-regionen.
Behovet for at mindske afhængighed af energiforsyning fra Rusland hos de baltiske lande og Polen ligger
Danmark og det øvrige EU meget på sinde. Danmark arbejder aktivt inden for EU for at iværksætte konkrete initiativer for de baltiske lande og Polen, der vil hjælpe med både at opfylde klimamålsætningerne samt øge uafhængighed og forsyningssikkerhed.
Senest har EU Kommissionen offentliggjort den 2. strategiske energiredegørelse, hvor et af de centrale tiltag er udvikling af en ’Baltic Interconnection Plan’, der skal udbygge energiinfrastrukturen. Baltic Interconnection Plan skal således dække både el-produktion, gas- og el-transmission og gaslagring, samt fremme vedvarende energi og øget energieffektivisering i regionen.
Danmark har som medlem af en styregruppe på højt niveau for Baltic Interconnection Plan god mulighed for at påvirke processen aktivt. Danmark arbejder målrettet for at en Baltic Interconnection Plan prioriteres højt på EU’s energipolitiske dagsorden, og at der sikres hurtig fremdrift med henblik på at skabe en effektiv integrering af de tre baltiske lande og Polen i det europæiske el- og gasmarked. Danmark lægger i styregruppen særlig vægt på udbygning med vedvarende energi og kraftvarme.
Connie Hedegaard