Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål Q:

Er ministeren enig med sin partifælle, kultur- og fritidsborgmester i København,Pia Allerslevs udtalelse: ”I valgkampen sagde både Anders Fogh Rasmussen ogKaren Jespersen, at der skulle sættes fut under det almennyttige boligbyggeri.Det er ærgerligt, at regeringen ikke har lyst til at spille ud,” og hvad er baggrun-den er for, at ministeren ikke siden valgkampen i 2007 har taget skridt, der kanmuliggøre byggeri af almene boliger?

Samrådsspørgsmål R:

Hvad er ministerens holdning til, at Pia Allerslev siger, at ”regeringen må stoppemed at være mistroisk over for den almennyttige sektor og lægge den manglendelyst og vilje til at bygge på hylden,” og er ministeren enig med sin partfælleVenstres kultur- og fritidsborgmester i København, Pia Allerslev, at regeringenhar en manglende lyst og vilje til at bygge almene boliger, når der ifølge Ber-lingske Tidende kun er givet tilsagn om 39 almennyttige familieboliger i Kø-benhavn de seneste år?

Samrådsspørgsmål S:

Er ministeren enig med sin partifælle, kultur og fritidsborgmester i København,Pia Allerslev i, at ”der er brug for mange tusinde nye almene boliger til alminde-lige børnefamilier i København,” og i, at "Nu må vi have gang i hjulene og gangi boligbyggeriet i København til familier, der ikke har de store indtægter" og vilministeren tage skridt, der kan gøre det økonomisk muligt for børnefamilieruden formue og med en almindelig indkomst at bosætte sig i København?

Samrådsspørgsmål T:

Er ministeren enig med Pia Allerslev i, at ”indbyggertallet stiger i København,og der er hårdt brug for almennyttige boliger. 600-800 boliger om året vil kunnetage det værste tryk i forhold til det, der er brug for,” herunder om ministeren viltage skridt til at bygge de almennyttige boliger, der er behov for?

Samrådsspørgsmål U:

Er ministeren enig i, at der "mangler handling nu fra regeringens side og klaremeldinger om de tekniske ting i forhold til finansieringsmuligheder og løbetidenpå lån,” herunder om ministeren er enig med sin partfælle Venstres kultur- ogfritidsborgmester i København, Pia Allerslev, at regeringen endnu ikke harhandlet eller givet klare meldinger om de tekniske ting i forhold til finansie-ringsmuligheder og løbetiden på lån?

Svar:

Indledning

Jeg har tænkt mig at svare samlet på de 5 spørgsmål, idet de er forskelligevariationer over de samme temaer. Det går igen i alle spørgsmålene, hvadjeg vil gøre for at få sat gang i byggeriet og hvorfor det ikke er sket før.Herudover er der nogle betragtninger om København.

Københavns Kommune

Lad mig starte bagfra med København.Lad mig med det samme slå fast, at det er kommunalbestyrelsen, som harkompetencen til at beslutte, om der skal bygges almene boliger. Det harde, fordi det er kommunalbestyrelsen, som kender de lokale behov, ogsom derfor bedst kan vurdere, om der skal opføres almene boliger. Folke-tinget fastsætter rammerne for opførelse og drift af almene boliger.Borgerrepræsentationen har de seneste 3 år (2006-2008) givet tilsagn til655 almene boliger, hvoraf de 40 er familieboliger. Det er jo et relativtbeskedent antal familieboliger. På den anden side er det et niveau, somikke er uden fortilfælde. I 3-årsperioden fra 1999-2001 gav KøbenhavnsBorgerrepræsentation tilsagn til kun 36 familieboliger. Det er jo en poli-tisk prioritering, som Borgerrepræsentationen er i sin gode ret til.Hvor mange nye almene boliger til almindelige børnefamilier, der er brugfor i København, ved jeg ikke. Kommunen har siden 1990 givet tilsagn til3.674 almene familieboliger eller lige ved 200 boliger om åretHvis kommunen skulle have behov for at bygge flere tusinde familieboli-ger, er det da bekymrende, at man ikke har gjort noget ved det. Mulighe-derne for at dække behovet har været til stede, men man har åbenbartvalgt ikke at udnytte dem. Og her hjælper det jo ikke at skyde skylden påmaksimumsbeløbet Den periode, vi taler om, omfatter både en periodemed og en periode uden maksimumsbeløb.Nu har Københavns Borgerrepræsentation planer om at give tilsagn til850 nye almene boliger, hvoraf de 620 er familieboliger. Det er fint og vi-ser vel også, at problemet er knap så stort, som man vil gøre det til. Detkan lade sig gøre.

Lovpakken

Jeg tror ikke, at nogen har lovet at sætte ”fut under” den almene sektor.Man kan vel nærmest sige, at vores mål er det modsatte, nemlig at fåstandset bilafbrændinger og hærværk i de almene boligområderDerimod har både statsministeren og jeg under valgkampen givet udtrykfor, at der var behov for at få bygget nye boliger til en rimelig husleje.Udsagnene under valgkampen er jo udtryk for, at regeringen er opmærk-som på situationen i det almene byggeri. Og vi er helt opmærksomme på,at det i en periode har været svært at bygge indenfor maksimumsbeløbet idele af landet.Regeringen har som bekendt taget initiativ til en plejeboliggaranti. I denforbindelse har regeringen løbende taget skridt, der muliggør at opfyldegarantien. Grundkapitalen for plejeboliger er halveret i 2008 og 2009 ogmaksimumsbeløbet for ældreboliger er blevet opjusteret i visse dele aflandet i starten af 2008.For familie- og ungdomsboliger har vi indtil videre ladet hensynet til hus-lejen veje tungest. Den høje aktivitet i byggesektoren har medført stigendebyggeomkostninger – og det nytter ikke noget, at huslejerne bliver så hø-je, at almindelige mennesker ikke har råd til at flytte ind. Det har vi netopset i KABs byggeri i Sluseholmen, hvor det har været nødvendigt at sættehuslejen ned for at få lejet boligerne ud. Det gør det jo mindre fornuftigtat bygge nyt, da høje anskaffelsessummer straks omsætter sig i højerehuslejer.Regeringen har været meget opmærksom på dette dilemma og har da ogsåhaft et udvalg til at overveje og komme med løsninger, der blandt andetkan give en lavere husleje i nybyggeriet. Som I ved, har udvalget netopafsluttet sit arbejde, så vi nu har både en rapport om den fremtidige sty-ring og den fremtidige finansiering.På den baggrund gennemfører regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radi-kale Venstre netop nu drøftelser med henblik på at indgå en aftale om enstørre boligpolitisk lovpakke, der blandt udmønter størsteparten af udval-gets