Boligudvalget 2008-09
BOU Alm.del
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål N 1 - Nanna Westerby (SF) - BoligudvalgetHvad vil ministeren gøre ved den stigende mangel påungdomsboliger de næste 5-10 år, jf. udsagnet fra AKF: "Denmanglende fokus på ungdomsboligpolitikken i mange kommunerkan risikere at skabe problemer i de kommende år, hvor antalletaf unge stiger stærkt. Om 10 år vil der være omkring 100.000 flereunge på boligmarkedet".Lad mig indledningsvis slå fast, at også for unge mennesker erboligen afgørende: Stabile boligforhold er, ligesom stabile øko-nomiske og sociale forhold, en vigtig forudsætning for, at de un-ge er godt rustede til enten at begynde på en uddannelse eller tilat få fodfæste på arbejdsmarkedet.Derfor synes jeg også, det er positivt, at en central pointe fraAKF og Kubens rapport er, at de ungegenerelter dygtige til atfinde vej på boligmarkedet og skaffe sig en bolig.Men de unge har selvfølgelig forskellige forudsætninger og res-sourcer, og især for de svageste unge, kan det være vanskeligt atfinde en bolig. Det er jeg meget opmærksom på.Der er i øjeblikket – bortset fra omkring de største uddannelses-byer – relativt let adgang for de unge (herunder altså også desvageste unge) til en ungdomsbolig.Det nuværende boligmarked for unge indebærer nogle udfor-dringer i takt med, at ungdomsboligårgange ændrer størrelse ogde unges geografiske bosætningsmønster ændres. Men vi har og-så en række gode redskaber til at imødegå de udfordringer, vistår over for. Herunder regler om nybyggeri.Den manglende kommunale fokus på ungdomsboligproblema-tikken, som AKF-rapporten dokumenterer, må ses i sammen-hæng med, at kommunerne blev interviewet midt i implemente-
2
ringen af kommunalreformen. Og så spiller det antagelig en rol-le, at antallet af unge lige nu er historisk lavt. For bare 10 år si-den var der 200.000 flere unge, end der er i dag. Den kommendestigning i antallet af unge skal altså ses i det lys.Boligbehovet for de unge vil også fremover være kendetegnetved store udsving. Derfor må og skal en del af udfordringen meddet varierende antal unge løses inden for rammerne af den eksi-sterende boligmasse. Vi kan allerede nu se, at antallet af unge ide kommende 10 år vil stigen med 100.000 flere unge. Samtidigfalder antallet af 30-65-årige imidlertid med 15.000, hvilket vilfrigøre et antal boliger.Netto tror jeg, at udviklingen vil øge behovet for en udbygningaf antallet af ungdomsboliger – især centreret omkring de størsteuddannelsesbyer.Det er i den forbindelse den enkelte kommunes ansvar, ud fra envurdering af det konkrete behov, at give tilsagn til nyt almentboligbyggeri.Spørgsmål N 2 – Nanna Westerby (SF) - BoligudvalgetMener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at unge i de storeuddannelsesbyer må flytte sent hjemmefra, fordi det er svært atfinde en bolig?Der er en generel tendens til, at de unge flytter hjemmefra i ensenere alder. Det er der utvivlsomt mange forklaringer på. En afdem kan selvfølgelig være, at de ikke kan finde en bolig, mender er bestemt også andre årsager.At de unge flytter senere hjemmefra kan f.eks. skyldes, at de ihøjere grad har ”sabbat-år”, eller at der i dag er bedre plads til deunge i forældrenes hjem. I 2007 havde hver dansker i gennem-snit 57 m2til rådighed – hvilket er en stigning på 7 m2siden1991. Det er – også i international sammenhæng – udtryk for enmeget høj gennemsnitlig boligstandard.
3
Man kan meget vel forestille sig, at når der er bedre plads der-hjemme, finder flere unge det attraktivt at blive boende hjemme ide første år af deres studietid eller mens de sparer sammen til atrejse eller tage på højskole.
Spørgsmål N 3 - Nanna Westerby (SF) - BoligudvalgetVil ministeren redegøre for antallet af tilsagn til almeneungdomsboliger i 2007 og 2008 i forhold til de foregående ti år -og mener ministeren, at dette niveau er tilfredsstillende ift. destigende ungdomsårgange?I 2007 og 2008 blev der givet tilsagn til2007: 0 ungdomsboliger2008: 126 ungdomsboliger.Siden regeringen trådte til, er der givet tilsagn til i alt 3.575 al-mene ungdomsboliger, svarende til i gennemsnit 511 boliger omåret.Samtidig er der givet tilsagn til 2.268 støttede private ungdoms-boliger i perioden 2002-2008.Samlet er der således gennemsnitligt bygget 835 ungdomsboli-ger årligt siden 2001, hvor den nuværende regering kom tilKommunerne afgør suverænt, om der er behov for flere ung-domsboliger. Med almenboligloven har de således gode mulig-heder for at tilrettelægge en sammenhængende ungdomsboligpo-litik.Det er min overbevisning, at de igangværende forhandlinger omden almene sektor samtidig vil give de nødvendige justeringer
4
for at kunne imødekomme det fremtidige behov for byggeri afungdomsboliger.
Spørgsmål V 1 - Thomas Jensen (S) – BoligudvalgetOm ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at udsatte ungemed psykiske, sociale eller helbredsmæssige problemer, som ofteer på kontanthjælp, har svært ved at finde en bolig, de har råd til,som det fremgår af rapporten?At udsatte unge har stabile boligforhold er et vigtigt udgangs-punkt for, at de kan få sig et normalt liv og blive selvforsørgen-de.Som reglerne er i dag har kommunerne alle muligheder for atsikre, at udsatte unge får mulighed for at leje en af de godt60.000 ungdomsboliger, der er rundt om i landet.Kommunen kan bestemme, at hver fjerde ledige almene ung-domsbolig skal bruges til at løse unges boligsociale problemer.Ligesom kommunen kan anvise unge til almene familieboliger.Og udsatte unge er en del af den personkreds, der er berettiget tilungdomsboliger. Kommunerne kan fastsætte nærmere retnings-linjer for, hvilke kriterier boligorganisationerne skal lægge vægtpå i forbindelse med udlejning af ungdomsboliger.Kommunen kan altså sikre at udsatte unge får en ungdomsboligvia boligorganisationens almindelige udlejning og via den kom-munale anvisning.De fleste steder i landet er der ikke ventetid på at få en ung-domsbolig.I Københavns kommune er der nogen ventetid. Men kommerman væk fra centrum af København er det muligt at få en ung-
5
domsbolig uden at skulle vente.Når udsatte unge oplever, at det er vanskeligt at få stabile bolig-forhold, kan det i lige så høj grad skyldes, at de ikke mestrer atbo på egen hånd i en almindelig bolig. I den forbindelse kankommunen blandt andet ansætte en fast kontaktperson eller per-sonlig rådgiver, der kan støtte og rådgive de unge i forhold til atfå en dagligdag til at fungere.For at sikre mere stabile boligforhold for udsatte unge har jegkonkret taget initiativ til:Etablering af mødrekollegier rundt om i landet.forsøg med at ansætte sociale viceværter i tilknytning tilungdomsboliger, hvor der bor udsatte unge.at det også fremover er muligt at bygge ”skæve boliger”, såunge såvel som ældre, der ikke kan bo i et almindeligt bo-ligbyggeri, også kan få tag over hovedet.Spørgsmål V 2 - Thomas Jensen (S) – BoligudvalgetOm ministeren mener, at ungdomsboliger er en del afforudsætningen for at flere unge kan gennemføre en uddannelse?Gode boligforhold er vigtigt for alle, også unge mennesker, derer i gang med en uddannelse. AKF-rapporten viser, at de ungebor meget forskelligt. Blandt andet bor 32 pct. af de unge i pri-vate udlejningsboliger, 30 pct. bor i en ejerbolig og godt 7 pct. afde unge bor i en ungdomsbolig.Vi har i dag et pænt stort udbud af ungdomsboliger, og ung-domsboligerne udfylder en vigtig rolle på boligmarkedet – bådefor de uddannelsessøgende og for de udsatte unge.Blandt andet viser undersøgelsen, at unge, der flytter langt for attage en uddannelse, oplever, at ungdomsboligen er en attraktivbegynderbolig. Også etniske unge har et positivt syn på ung-domsboligen.
6
I det meste af landet er det lige nu muligt at få en ungdomsboliguden at skulle vente.København oplever det største pres på boligmarkedet, og her erder nogen ventetid på at få en ungdomsbolig. Men er man villigtil at bo bare lidt uden for Københavns centrum, er der væsent-ligt kortere ventetider. Bare 20-30 minutter med S-toget fra cen-trum af København kan man få en ungdomsbolig uden at vente.Med aftalen om fleksibel udlejning mellem Københavns Kom-mune og boligorganisationerne i København er det muligt forstuderende at komme forrest i køen til en almen bolig i byensudsatte boligområder.Jeg har således svært ved at se, at mangel på en bolig skulle for-hindre unge i at tage sig en uddannelse.
Spørgsmål V 3 - Thomas Jensen (S) – BoligudvalgetHvad ministeren agter at gøre ved, at de billigeudlejningsboligerne og andelsboliger, som unge har råd til, i løbetaf de seneste 10-20 år er blevet færre?Mens antallet af billige udlejningsboliger og billige andelsboli-ger igennem en årrække rigtignok er faldet, undergår boligmar-kedet for tiden store omvæltninger. Der bliver vendt op og nedpå boligmarkedets prisforhold. Der er dog tegn på, at prisernefor visse boligtyper er faldende eller har stabiliseret sig. Ikkemindst ser stigningen i andelsboligpriserne ud til at være brem-set. Men den økonomiske afmatning er af nyere dato, og vi sav-ner endnu solide tal for dens boligmæssige konsekvenser.Her skal man også huske, at de unge benytter sig af mange andretyper boliger end andelsboliger og privat udlejning. For eksem-pel vil den almene familiebolig mange steder være et attraktivttilbud for unge. Jeg er glad for, at man med ”fleksibel udlejning”åbner denne boligtype mere for de unge mange steder.
7
AKF-rapporten viser samtidig, at de fleste unge er dygtige til atbegå sig på boligmarkedet. Ikke mindst viser rapporten, at deunge er tilfredse med deres boligforhold, de stigende priser tiltrods.Det understøttes af, at de boligsøgende unge giver udtryk for, atønsket om en billigere bolig ikke er blandt de væsentlige årsagertil, at de vil flytte bolig.
Spørgsmål V 4 - Thomas Jensen (S) – BoligudvalgetHvad ministerens holdning er til, at de unge i AKF's undersøgelseoplever, at kommunerne har et meget begrænset antal boliger tilrådighed samtidig med, at de unge oplever, at man skal væremeget ringe stillet for at få en bolig i den almene sektor, herunderen ungdomsbolig?Jeg mener, at det er helt centralt, at kommunerne har mulighedfor at anvise unge med sociale vanskeligheder til en bolig. Detgiver den kommunale anvisningsret mulighed for.Det er vigtigt, at kommunen bruger anvisningsretten til at hjælpede unge, som har det største behov for hjælp til at finde en bolig.De almene ungdomsboliger er en rigtig god konstruktion, somgiver kommunerne mulighed for at sikre, at der er et udbud afboliger til unge med begrænsede ressourcer.Kommunerne kan give tilsagn til, at der kan opføres flere almeneungdomsboliger, hvis de mener, der er behov herfor.Der er, som tidligere nævnt, stor geografisk variation i behovetfor ungdomsboliger.Uden for de store uddannelsesbyer er der ikke ventetid på at fåadgang til en ledig ungdomsbolig og her burde kommunerne der-
8
for ikke have problemer med at tilbyde sårbare unge en passendebolig.Og jeg ved fra AKF og Kubens rapport, at de i Århus har målret-tet fokus på at finde passende boliger til deres udsatte unge.Endelig er det mit håb, at boligorganisationer og kommuner vilsøge om at få del i støtten til mødrekollegier og sociale vicevær-ter i ungdomsboliger som ekstra støtteforanstaltninger til de sår-bare unge.
