Spørgsmål K – Thomas Jensen (S) - Boligudvalget

 

Hvordan vil ministeren sikre, at plejeboliggarantien bliver opfyldt?

 

·        Plejeboliggarantien er en god og nødvendig garanti, der skal sikre, at ældre hurtigt fÃ¥r en plejebolig eller en plejehjemsplads at bo i, nÃ¥r de har behov for pleje og omsorg. Det er derfor meget vigtigt, at kommunerne sørger for at leve op til deres ansvar for at overholde garantien, nu hvor den er trÃ¥dt i kraft.

 

·       Regeringen har givet kommunerne gode rammer og muligheder for at sætte gang i det byggeri, som kommunerne har vurderet, at der er behov for i forhold til at opfylde plejeboliggarantien.

 

·       Det er for det første sket ved, at kommunerne blev økonomisk kompenseret for de merudgifter, som fulgte med opfyldelsen af garantien.

 

·       Det er for det andet sket ved

·       at nedsætte grundkapitalen for byggeri af almene plejeboliger,

·       at forhøje maksimumsbeløbet for byggeri af almene ældreboliger i visse dele af landet, hvor presset har været størst, samt ved

·       at undtage kommunernes udgifter til opførelse af almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning til boligerne fra modregningsmekanismen i 2008.

 

·       Jeg mÃ¥ minde om, at garantien først er trÃ¥dt i kraft for en mÃ¥ned siden. Vi ved endnu ikke, om enkelte kommuner ikke vil være i stand til at opfylde garantien.

 

·       Jeg har selvfølgelig tænkt mig at følge sagen tæt. Skulle en kommune mod forventning ikke opfylde lovens krav, er der muligheder for at tage fat i en kommune.

 

·       I en sÃ¥dan situation vil der være mulighed for at inddrage statsforvaltningen, som fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen pÃ¥ dette omrÃ¥de. Det kan føre til en pÃ¥tale til en kommune eller i yderste konsekvens tvangsbøder.

 

 

Spørgsmål E – Astrid Kragh (SF) - Socialudvalget

 

Er ministeren enig i, at der er behov for yderligere støtte til kommunerne for at gøre dem i stand til at overholde garantien?

 

·       Kommunerne har haft god tid til og gode rammer for at sætte gang i det nødvendige byggeri af nye almene plejeboliger,

 

·       Hertil kommer, at almenboligloven allerede udgør en attraktiv støtteordning for kommunerne. I 2009 skal kommunerne blot betale 7 pct. af anskaffelsessummen i grundkapital ved opførelse af almene plejeboliger.

 

·       Jeg er derfor ikke enig i, at der er behov for at give yderligere økonomisk støtte til kommunerne og dermed belønne kommuner, der ikke har levet op til deres ansvar for at plejeboliggarantien overholdes.

 

 

(Spørgsmål C – Lise von Seelen (S) - Socialudvalget)

 

Hvilke tiltag vil ministeren igangsætte for at sikre, at plejeboliggarantien ikke bliver opfyldt ved at ændre på visitationskriterierne, så de ældre skal være svagere for at få tildelt en plejebolig?

 

·       Det er kommunalbestyrelserne, som fastlægger serviceniveauet i den enkelte kommune, og kommunalbestyrelserne har derfor ogsÃ¥ retten til at fastlægge og ændre visitationskriterierne til boliger, der er omfattet af plejeboliggarantien.

 

·       Hvis en kommune vælger at opfylde plejeboliggarantien ved at skærpe visitationskriterierne vil det klart være imod lovens intentioner – og imod den økonomiske aftale, der er indgÃ¥et med KL.

 

·       Den økonomiske kompensation til kommunerne er nemlig beregnet under den klare forudsætning, at kommunerne ikke ændrer pÃ¥ deres visitationskriterier.

 

·       Jeg forventer naturligvis ikke, at kommunerne vil vælge en sÃ¥dan løsning, men skulle det ske i større omfang vil det være naturligt at tage sagen op med KL.

 

 

(Spørgsmål D – Astrid Kragh (SF) - Socialudvalget)

 

Hvordan vil ministeren forklare, at der trods plejeboliggarantien – ifølge regeringens egen rapport ”Standarden af plejehjem og beskyttede boliger 2008” – stadig er 2067 § 192 boliger af dårlig standard?

 

·       FormÃ¥let med plejeboliggarantien er at sikre, at de ældre plejekrævende ikke skal vente i for lang tid pÃ¥ at fÃ¥ tildelt en visiteret plejebolig. Det har ikke været mÃ¥lsætningen med plejeboliggarantien at udfase de tilbageværende plejehjem og beskyttede boliger.

 

·       Det er dog mit indtryk, at kommunerne samlet set har ydet en betydelig indsats for at nedbringe antallet af utidssvarende plejeboliger.

 

·       Antallet af plejehjem og beskyttede boliger er de sidste 14 Ã¥r reduceret med i alt ca. 31.000 boliger. Det er særligt de ældste og dÃ¥rligste boliger, som kommunerne har nedlagt eller ombygget.

 

·        I stedet er opført et stort antal moderne almene ældre- og plejeboliger, hvilket har ført til en betydelig kvalitetsforbedring pÃ¥ ældreboligomrÃ¥det. Siden 1994 er der opført omkring 48.000 ældre- og plejeboliger.

 

Spørgsmål L – Thomas Jensen (S) - Boligudvalget

 

Vil ministeren sikre, at overholdelsen af plejeboliggarantien ikke sker ved at de ældre tildeles utidssvarende boliger, men ved at alle de ældre, der falder under garantien, tilbydes tidssvarende og ordentlige boliger?

 

·       Ifølge reglerne for plejeboliggarantien kan kommunalbestyrelsen opfylde garantien ved enten at tilbyde en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

 

·       Der er ikke i loven stillet krav til standarden pÃ¥ den bolig eller plads, som kommunen bruger for at opfylde plejeboliggarantien, men jeg vil gerne understrege, at jeg er helt enig i ønsket om, at alle ældre, der har behov for en plejebolig, fÃ¥r mulighed for at fÃ¥ en tidssvarende bolig.

 

 

(Spørgsmål J – Thomas Jensen (S) - Boligudvalget)

 

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at utidssvarende boliger til ældre erstattes af moderne boliger?

 

·       Som allerede nævnt, har kommunerne gjort en kæmpeindsats i omdannelsen af de utidssvarende plejeboliger. 31.000 utidssvarende boliger er nedlagt og erstattet af 48.000 tidssvarende almene plejeboliger.

Tilbage er ca. 12.000 plejehjemsboliger og beskyttede boliger, hvoraf omkring 2.000 desværre er af en forholdsvis dårlig standard. Dem skal vi selvfølgelig have omdannet hurtigst muligt.

 

·       Jeg har bemærket, at det er forholdsvis fÃ¥ kommuner, som har mange gamle plejehjemspladser tilbage. Langt de fleste kommuner har enten udelukkende eller næsten udelukkende moderne plejeboliger til rÃ¥dighed. Nu mÃ¥ de sidste kommuner ogsÃ¥ se at kommer med, her mere end 10 Ã¥r efter plejeboligreformen blev gennemført.

 

·       Jeg vil ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de forsvare, at nogle ældre tilbydes utidssvarende boliger, men jeg vil dog godt gøre opmærksom pÃ¥, at forholdene – heller ikke pÃ¥ dette omrÃ¥de – kan beskrives sort og hvidt. Visse af de sÃ¥kaldte utidssvarende plejehjem er særdeles populære hos de ældre pÃ¥ trods af, at de eksempelvis kan være uden eget bad og toilet.

 

·       Udviklingen pÃ¥ ældreboligomrÃ¥det bevæger sig i den rigtige retning. Velfærdsministeriet vil i de kommende Ã¥r fortsat tæt følge kommunernes overholdelse af plejeboliggarantien og udfasningen de tilbageværende plejehjem.