Svar:I Artiklen efterlyses en massiv indsats for at løse problemerne med mindst10.000 forfaldne og forsømte huse på landet, der skæmmer landsbyerne ogskræmmer tilflyttere væk, og der fremsættes en række konkrete forslag tilløsninger.Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er helt enig i, at der er etproblem med dårlige boliger i yderområderne.Det er derfor glædeligt, at det som en del af aftalen om kommunernesøkonomi for 2010 blev aftalt at understøtte kommunernes indsats for atstyrke bosætningen i landdistrikterne ved etablering af en pulje tilmedfinansiering af kommunernes indsats med 150 mio. kr. Puljen kan ydetilskud til den kommunale udgift til opkøb af private ejendomme og visseavls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning og renovering, tilkommunal medvirken ved oprydning samt til den kommunale andel afbyfornyelsesmidlerne. Midlerne fordeles efter ansøgning til Indenrigs- og

2

Socialministeriet. Puljen kan søges af kommuner i yderområder efternærmere fastsatte kriterier.Udover denne særlige indsats er der generelt mulighed for efterbyfornyelsesloven at støtte nedrivninger i og genopretning af landsbyer.I 2009 er der på finansloven afsat en statslig udgiftsramme tilbygningsfornyelse på 224 mio. kr., som fordeles til kommunerne efter enobjektiv fordelingsnøgle, der afspejler kommunernes relativebyfornyelsesbehov. Herudover er der afsat 12,5 mio. kr. til områdefornyelse imindre byer, herunder til genopretning af landsbyer.Den enkelte kommune beslutter selv, hvilke typer byfornyelsesopgaver indenfor loven, midlerne skal anvendes til. Da formålet med statens støtte tilbygningsfornyelse er, at midlerne skal anvendes til den dårligste del afboligmassen, kan kommunerne derfor prioritere at anvende midlerne tiltilskud til nedrivning af de dårligste boliger, hvis kommunens største behovligger der. Alle kommuner, som ønsker det, kan få del i den statsligeudgiftsramme til bygningsfornyelse.Det er en betingelse for træk på den statslige udgiftsramme tilbygningsfornyelse, at kommunen bidrager med en lige så stor andel somstaten.Offentlig støtte efter byfornyelsesloven er tænkt som tilskud til ejernesudgifter til gennemførelse af bygningsfornyelsesforanstaltninger, herundernedrivning.For så vidt angår ejer- og andelsboliger kan den offentlige støtte højestudgøre en fjerdedel af udgifterne, dog en tredjedel til bevaringsværdigebygninger, mens der for udlejningsboliger ikke er noget maksimum forstøttensstørrelse. Kommunalbestyrelsen træffer inden for disse rammer beslutningom tilskuddets størrelse. Byfornyelsessager finansieres således af statslige,kommunale og private midler. Støtte efter byfornyelsesloven forhindrer ikke,at der ydes tilskud fra anden side, f.eks. fonde el. lign., idet loven dog sikrer,at der ikke kan ske en dobbeltdækning af udgifter.Midlerne til områdefornyelse fordeles efter konkrete ansøgninger frakommuner, der ønsker at sætte en udvikling af et problemramt byområde igang.Kommunen skal bidrage med mindst det dobbelte af statens tilskud. Støttenkan blandt andet benyttes til at forny gader og veje, torve og pladser.Regeringen gennemførte i 2004 en betydelig forenkling afbyfornyelseslovgivningen, bl.a. ved indførelse af støtte i form af kontante

3

tilskud til byfornyelsesudgifterne. Den gældende byfornyelseslov er derforadministrativ enkel at anvende for kommunerne.Herudover er der ved en ændring af loven, der trådte i kraft den 1. juli 2008,implementeret en række efterspurgte redskaber netop for at givekommunerne de bedste muligheder for at kunne gribe ind over for deallerdårligstebygninger. Kommunerne har nu fået adgang til at give påbud om afhjælpningaf sundheds- og brandfarlige (kondemnable) forhold, til at give støtte tilnedrivning af ejer- og andelsboliger og til at nedlægge forbud mod, at tommeboliger, som er sundheds- eller brandfarlige, tages i brug til beboelse.Regeringen har derfor allerede taget initiativer, som er velegnede til at løseproblemerne med de faldefærdige boliger både i byen og på landet.