Boligudvalget 2008-09
BOU Alm.del
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDERSamrådsspørgsmål YIdet der henvises til DR-programmet 21-Søndag fra den 26. april 2009, hvor ministeren sagde,at Aalborg Kommune har haft succes med at bruge metoderne i den netop vedtagne lov, L 92,ønskes det oplyst, om ministeren kan bekræfte, at Aalborg Kommune ikke har fået antallet afudsættelser til at falde, de har kun bremset stigningen i antallet af udsættelser. Ligeledes bedesministeren kommentere, at boligselskabet KAB, der i to år har benyttet påkravsfrister, derligner de nye frister i L 92, heller ikke har fået stoppet udsættelserne. Tror ministeren pådenne baggrund, at redskaberne i den netop vedtagne L 92 er nok til at få antallet afudsættelser til at falde? Der henvises desuden til vedhæftede statistik fra Domstolsstyrelsenvedrørende udsættelse af lejere og til de vedhæftede tal fra KAB vedr. husleje og restancer for2008.SvarDer er stillet to spørgsmål til dette samråd. Jeg vil besvare spørgsmålene hver for sig – førstspørgsmål Y.Aalborg Kommune har haft særlig fokus på at nedbringe antallet af familier med børn, somsættes ud af boligen, fordi huslejen ikke er betalt.Det er positivt, at kommunen således har været særligt opmærksom på børnefamilierne – og iøvrigt helt i overensstemmelse med de regler, der var gældende i 2008.Aalborg Kommune gennemførte i 2008 en evaluering af sine procedurer og af sit beredskabmod udsættelser. Kommunen konstaterede i en pressemeddelelse i maj 2008, at man har haftgode resultater af indsatsen.Ifølge pressemeddelelsen blev der rejst i alt 101 sager mod familier med børn i AalborgKommune. Det lykkedes at få fogeden til at tilbagekalde 96 af disse sager. Efter minopfattelse viser dette, at en særlig indsats giver resultater.Jeg kan bekræfte, at udviklingen i udsættelserne af børnefamilierne i Aalborg Kommune ikkenødvendigvis svarer til udviklingen i Aalborg retskreds. Dels er der tale om en delgruppe afsamtlige udsættelsestruede lejere i kommunen. Dels omfatter retskredsen Aalborg i alt 4kommuner, hvoraf Aalborg Kommune er den største kommune.Med de nye regler vil kommunen få kontakt til alle almene lejere i huslejerestance. Når detefter Aalborg Kommunes egen opfattelse har nyttet noget at gøre en særlig indsats i forhold tilen bestemt gruppe lejere, så er det vel nærliggende at antage, at der også vil komme et godtresultat ud af det, hvis denne indsats udbredes til en større gruppe.Jeg er dog nødt til endnu en gang at fremhæve, at mange forskellige faktorer spiller ind iforhold til antallet af udsættelser. Eksempelvis samfundsmæssige forhold, som vi ikke er istand til at forudsige på nuværende tidspunkt.
2KAB’s statistik viser tydeligt, at rigtig mange sager finder en løsning i perioden mellempåkrav fremsendes, og sagen sendes til fogedretten. Efter min opfattelse bekræfter det, at detvar fornuftigt, da vi i fællesskab besluttede at forlænge påkravsfristen i lejelovgivningen.Efter de gældende regler i lejelovgivningen har lejeren 3 dage til at finde en løsning på eteventuelt betalingsproblem. Der er så nogle boligselskaber, som f.eks. KAB, som kører mednoget lempeligere rykkerprocedurer over for lejerne. Som det fremgår af statistikken betalermange lejere den skyldige husleje i rykkerperioden.Nu får alle lejere 14 dage til at få betalt huslejen. Dermed får samtlige lejere – og ikke kunKAB’s lejere - bedre tid til at indfri en huslejerestance og dermed afværge en udsættelse afboligen.På den baggrund er det faktisk min opfattelse, at KAB’s fremgangsmåde kan fremhæves somet eksempel på, at det nytter noget at forlænge den periode, lejeren har til at finde en løsningpå et betalingsproblem.På baggrund af dette er det således fortsat min opfattelse, at lovændringerne samlet set vilhave en positiv effekt på antallet af udsættelser af lejere. Et vigtigt element i indsatsen er at fåkommunerne tidligere på banen. Kommunerne har således en bred vifte af muligheder for athjælpe og dermed forebygge, at lejeren sættes ud af boligen.
3Samrådsspørgsmål ZVil ministeren være med til at gennemføre yderligere tiltag, der vil få antallet af udsættelser tilat falde og ikke bare dæmpe stigningen? Ministeren bedes i den forbindelse forholde sig tilfølgende forslag fra SF: afskaffelse af de fattigdomsskabende ydelser (kontanthjælpsloft ogstarthjælp), tidligere indsats for gældssanering og markant nedsættelse af huslejerne i detalmene boligbyggeri.SvarJeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at et enigt Folketing netop har vedtaget L 92, derindeholder en række initiativer for at forhindre udsættelse af lejere, som ikke har betalt dereshusleje.Som det også fremgår af lovforslaget, er det regeringens målsætning at reducere antallet afudsættelsesforretninger væsentligt. Heri ligger efter min opfattelse ikke kun en intention omat dæmpe stigningen i antallet af udsættelser. Antallet af udsættelser skulle gerne falde somfølge af den indsats, der blev vedtaget den 2. april 2009.Indsatsen, der som nævnt har til formål at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud afboligen, er dog endnu ikke trådt i kraft. Lovændringerne træder i kraft den 1. juni 2009.På den baggrund er jeg noget overrasket over det stillede spørgsmål. Nu har regeringensammen med satspuljepartierne fundet, at dette er den indsats, der skal til for at vendeudviklingen i antallet af udsættelser af lejere. Det ville da være ganske overraskende, hvis jegallerede nu stod klar med nye forslag til en indsats på området.Som det også er udvalget bekendt, blev det endvidere aftalt som led isatspuljeforhandlingerne, at udviklingen i forholdet mellem udsættelser og de enkelteudsættelsestruede lejeres økonomi løbende vil blive fulgt. Hertil vil ministeriet løbende følgeden antalsmæssige udvikling på området, bl.a. gennem Domstolsstyrelsens halvårlige statistikover fogedsager.Endelig vil der i 2010 blive iværksat en forskningsmæssig undersøgelse med henblik på envurdering af effekten af indsatsen til imødegåelse af udsættelser af lejere.Som jeg også har sagt før, må vi så på den baggrund vurdere, om det er nødvendigt atigangsætte yderligere tiltag på området.Jeg vil herefter forholde mig til de tre konkrete forslag fra SF:For det første foreslåskontanthjælpsloft og starthjælp afskaffet.Nu er jeg ikke den rette til at kommentere på sådanne forslag, idet disse ydelser henhørerunder beskæftigelsesministeren. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg fuldt og helt bakker opom den aktive beskæftigelsespolitik.I relation til udsættelses-problematikken skal jeg endvidere erindre om, at SFI har slået fast, at40 procent af de udsatte er ganske almindelige lønmodtagere. I forhold til denne gruppegavner en afskaffelse af de nævnte ydelser næppe deres økonomi. Ifølge rapporten kunne der iøvrigt ikke påvises nogen sammenhæng mellem eksempelvis kontanthjælpsloftet og risikoenfor at blive sat ud af boligen.
4Med det stillede spørgsmål [Z] foreslås for det andeten tidligere indsats for gældssanering.Jeg antager, at når spørgsmålet om en tidligere indsats for gældssanering er stillet til mig,drejer det sig om reglerne for eftergivelse af gæld til det offentlige, som regeringen har lempetmed virkning fra 1. januar 2009.Gældseftergivelsesreglerne, som administreres af SKAT, er et incitament til at komme ibeskæftigelse for personer, der har været i langvarig offentlig forsørgelse og har gæld til detoffentlige.Betingelserne er nu lempet, f.eks. er perioden for den offentlige forsørgelse nedsat frauafbrudt 4 år til 3 år over en 4-årig periode.Derudover har regeringen, sammen med satspuljeordførerne, netop uddelt 16 mio. kr. tiletablering af vederlagsfrie gældsrådgivninger for socialt udsatte borgere med gæld.Rådgivningen skal bidrage til at socialt udsatte borgere får et overblik over deres økonomi ogfår lagt en plan for at afdrage på deres gæld.På sigt forventes rådgivningen at kunne bidrage til, at borgerne får øget deres rådighedsbeløbog derved mindsker deres risiko for akut udsættelse af deres bolig eller andre socialebegivenheder.Det tredje forslag går på enmarkant nedsættelse af huslejerne i det almene boligbyggeri.Som bekendt behandler Folketinget netop nu et lovforslag om styring og finansiering af denalmene boligsektor. Som led i dette forslag sættes huslejen i nybyggeriet markant ned. Det erforeslået, at startlejen sænkes med 11-12 pct. svarende til et fald på op imod 1.000 kr. prmåned.I det eksisterende almene byggeri er den gennemsnitlige leje omkring 4.000 kr. om måneden.Der er således relativt mange boliger, som har en rimelig lav husleje – og det bør være muligti den kommunale anvisning at finde de billigste frem til de husstande, der har det sværest.Med den boligaftale, som regeringen i 2006 indgik med Dansk Folkeparti og det RadikaleVenstre, er der endvidere skabt mulighed for, at Landsbyggefonden kan yde tilskud tilreduktion af huslejen i udsatte boligområder for op til 200 mio. kr. årligt.Hertil kommer jo, at mange lejere i den almene sektor kan få boligstøtte.Jeg har på den baggrund svært ved at se, at der skulle være behov for generellehuslejenedsættelser i hele det almene byggeri. For god ordens skyld skal jeg dog gøreopmærksom på, at det i givet fald vil koste lidt mere end en bondegård. Skal man nedsættelejen med f.eks. 2 pct. vil det koste op imod ½ mia. kr. årligt.