Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 94 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af arbejdsmarkedsudvalget Özlem Sara Cekic (MFU).

 

 

Spørgsmål nr. 94:

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange mennesker der årligt er blevet tilkendt revalidering inden for de sidste 10 år, og hvordan har det samlede antal af mennesker på revalideringsydelse udviklet sig i samme periode? I forlængelse heraf ønskes ministerens vurdering af årsagerne til denne udvikling.”

 

Endeligt svar:

Det samlede antal revalidender fremgår af tabel 1. Tabellen viser, at antallet af revalidender på almindelig revalidering og i virksomhedsrevalidering i perioden 2000 til 2007 er faldet fra 36.122 til 25.095 berørte personer pr. år.

 

Antallet af tilkendte revalideringer pr. år fremgår ligeledes af tabel 1. Antallet er faldet i takt med det samlede antal revalidender fra 20.956 i 2000 til 14.643 i 2007 berørte personer per år.

 

Tabel 1: Revalidender i perioden 2000 til 2007, berørte personer

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Antal revalidender

36.122

35.127

36.003

35.333

34.557

32.741

30.220

25.095

Antal tilkendte revalideringer*

20.956

21.421

22.503

23.035

21.799

20.037

17.615

14.643

Kilde: Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik

* Antallet af tilkendte revalideringer er defineret som en person, der er på revalidering i det pågældende år, men ikke året før.

 

Revalidering er subsidiær i forhold til andre foranstaltninger. Det vil sige, at revalidering kun kan tilbydes, hvis der ikke gennem andre erhvervsrettede aktiviteter er mulighed for at få en person i beskæftigelse.

 

Faldet i antallet af revalidender skal således ses i relation til, at der i perioden er sket forbedringer af den forudgående aktive beskæftigelsesindsats, som har betydet, at færre har fået behov for revalidering.

 

Med reformen om ”Flere i arbejde” i 2003 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne i højere grad kan give tilbud om uddannelse til personer, der modtager kontanthjælp, så uddannelsesbehovet i højere grad kan blive dækket i kontanthjælpssystemet.

 

Derudover blev der i 2004 indført nogle forbedringer af SU systemet, der eksempelvis betød indførelse af dobbelt SU til enlige forsørgere under uddannelse. Det har betydet, at en langt større andel af de studerende med børn kan gennemføre en uddannelse på SU i stedet for revalidering. Samtidig fik personer på en videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse mulighed for at få et tillæg til SU’en. Det har givetvis også påvirket behovet for revalidering.

 

Endelig har de gode jobmuligheder og den faldende ledighed i perioden betydet, at behovet for revalidering ikke har været så stort, da det har været lettere at finde beskæftigelse uden først at skulle uddanne eller omskole sig.  

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen