Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 12. december 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 80 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).

 

 

Spørgsmål nr. 80:

”Hvordan vil ministeren sikre, at de kommunale jobcentre ikke får et for begrænset geografisk fokus?”.

 

 

Endeligt svar:

Den bedste tjeneste en kommune kan gøre sig selv økonomisk er at få ledige borgere hurtigt i job, uanset om det er i egen kommune eller i nabokommunen. Det betyder, at forsørgelsesudgiften spares og skatteindtægterne forøges.

 

Der er derfor ingen grund for kommunerne til ikke at kigge udover kommunegrænsen, når ledige borgere skal hjælpes i job.

 

Samtidig sikrer Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne et stærkt fokus på, hvor godt den enkelte kommune klarer sig på beskæftigelsesområdet. Dette sker via jobindsats.dk, en månedlig resultatoversigt og løbende dialogmøder med landets jobcentre og lokalpolitikere. I dialogmøderne kan efter behov indgå drøftelser af, hvordan kommunerne sikrer et bredt geografisk fokus.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen