Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del
Offentligt
695036_0001.png
695036_0002.png
695036_0003.png
695036_0004.png
695036_0005.png
Velfærdsministeriet
Anledning:Sted:Titel:Debat med:Presse:Politikere:Andet:
Samråd med Arbejdsmarkedsudvalget, Social-udvalget og Politisk Økonomisk Udvalg
J.nr. 2008- 4826Dato:04. 12. 2008Klokkeslæt:Taletid:ubegrænsetSamlet tid:vides ikkeTalerstol:
AMU alm. delSamrådsspørgsmål AMinistrene bedes redegøre for EU-kommissionens forslag til direktiv om gennemførelse afligebehandlingsprincippet - KOM (2008) 0426 - herunder direktivforslagets omfang,hvordan og i hvilket omfang direktivforslaget berører ligebehandling hhv. på og uden forarbejdsmarkedet samt direktivets konsekvenser i en dansk sammenhæng.TALEPUNKT
Det talte ord gælder.
Beskæftigelsesministeren og jeg har aftalt, at jeg indledningsvis kommer mednogle generelle bemærkninger om direktivforslaget, og at beskæftigelsesministe-ren herefter kommenterer på forslagets mulige konsekvenser på beskæftigelses-området.
Direktivforslaget blev fremsat den 2. juli og har til formål at bekæmpe forskels-behandling uden for arbejdsmarkedet på grund af religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering.Direktivet fastsætter en ramme for forbud mod diskrimination af de nævnte år-sager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU af menne-sker, som har været udsat for en sådan diskrimination.
2
Direktivet har et bredt anvendelsesområde. Diskrimination på baggrund af denævnte kriterier skal i henhold til forslaget forbydes inden for både den offentli-ge og den private sektor på følgende områder:Social beskyttelse,Social sikring, som f.eks. pensionerSundhedsydelserSociale goder, som f.eks. adgang til hjælpemidler, botilbud m.m.UddannelseAdgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivning om forbud imod diskriminationpå grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering alene irelation til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 13 stk. 1, som kom ind i Traktaten i1998 med Amsterdam Traktaten. Direktivforslaget kræver enstemmighed forvedtagelse.
Jeg vil gerne fra begyndelsen understrege, at regeringen naturligvis støtter måletom bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen om et direktiv for områ-det, herunder at direktivforslaget er af horisontal karakter. Men det konkrete for-slag er desværre karakteriseret ved, at det på en række områder indeholder noglevage og elastiske begreber, som gør det vanskeligt at overskue dets rækkevidde.
Dette er selvfølgeligt et problem, når vi fra regeringens side skal afdække for-slagets juridiske, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
3
Hertil kommer, hvad der er mindst lige så vigtigt, at det i væsentlig grad bliveroverladt til EF-Domstolen at udlægge teksten.
På denne baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget i den fremsatte form. Forat regeringen vil kunne støtte forslaget, må der ske en betydelig præcisering afdirektivets tekst med henblik på især at sikre, at Danmark også fremover kananvende alder som styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, der bl.a. erbaseret på kompensationsprincippet, kan fastholdes.
Fra dansk side har vi derfor under de møder, der har været om sagen i rådets ar-bejdsgruppe, i lighed med de øvrige lande stillet en række spørgsmål til opkla-ring af direktivets rækkevidde.
Vi kan konstatere, at behovet for opklaring er stort hos alle medlemsstaterne. Ogvi kan også konstatere, at nogle medlemsstater er meget kritiske. Jeg vil gernegive et par eksempler på problemerne.
Det fremgår af direktivforslaget, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige be-handling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivtog rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, oghvis midlerne til at opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødven-dige. Det er ikke særlig præcist sprog og åbner for en række fortolkninger.
Derved vil Danmark kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EF-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive ogrimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt formål, ikke nødvendig-vis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.
4
Jeg kan således henvise til, at der adskillige steder i lovgivningen opereres medaldersgrænser i forskellige sammenhænge. Lad mig på mit område for eksempelnævne:
Pensionsalder, førtidspensions bortfald ved det 65. år og ophør af handicapord-ninger ved det 67. år. I den anden ende kan nævnes aldersgrænser ved børnetil-skud og børnefamilieydelser.Herudover kan jeg for eksempel også nævne, at pensionister har ret til at bo ideres sommerhus hele året.
Hertil kommer, at der udover lovgivningen, i samfundet opereres med forskelli-ge alderskategorier.
Også på handicapområdet er der uklarheder. Direktivet benytter udtryk som”uforholdsmæssig stor byrde” og ”individuelle tilpasninger i rimeligt omfang”.
Selvom der er en række lighedspunkter til FN’s handicapkonvention, som Dan-mark i øjeblikket er ved at analysere med henblik på ratifikation, er den helt af-gørende forskel, at direktivet umiddelbart er underkastet domstolskontrol. Detbetyder, at vi kan risikere, at EF-Domstolen kan tilsidesætte ordninger, som vihér i Folketinget har fundet gode og hensigtsmæssige.
Derfor har vi fra dansk side lagt vægt på, at der sker en betydelig præcisering afdirektivets tekst med henblik på især at sikre, at Danmark også i fremtiden kananvende alder som styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, der blandtandet er baseret på kompensationsprincippet, kan fastholdes.
Behovet for afklaring af forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser erblevet bakket op af Rådets juridiske tjeneste, som har udarbejdet en note, som
5
netop påpeger behovet for yderligere definitioner, klarhed og markering af nati-onal versus EU-kompetence i direktivforslaget.
Afslutningsvis vil jeg meddele, at det tidligere har været formandskabets ambi-tion at få direktivforslaget vedtaget på det kommende rådsmøde hér i december.Men forslagets kompleksitet kombineret med stor skepsis fra en række med-lemslande har gjort, at denne plan er blevet skrinlagt.
Herefter vil jeg give ordet til beskæftigelsesministeren.