Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 1. december 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 67:

”Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at et punkt om behovet for bedre arbejdsmiljø ikke er medtaget i oversigten over indholdet af det sygefraværs‑kursus for chefer, som Beskæftigelsesministeriet vil udvikle et koncept for?”

 

 

Endeligt svar:

Formålet med kurset er, at det skal give den enkelte chef et ledelsesværktøj til bedre at kunne håndtere sygefravær hos den enkelte medarbejder. Kurset drejer sig om at forebygge sygefravær med særlig fokus på sygefraværssamtalen. Det skal bl.a. give cheferne viden om, hvad de kan overveje, når det gælder eventuelle skånehensyn og behov for at tilpasse arbejdet.

 

Den enkeltes arbejdsmiljø er en af de faktorer, der kan indgå i overvejelser om skånehensyn og behov for tilpasning af arbejdet. I sygefraværssamtalen kan det derfor være relevant, at chef og medarbejder forholder sig til den sygemeldtes arbejdsmiljø i relation til vedkommendes særlige behov. På den måde er den enkelte sygemeldtes arbejdsmiljø en del af konceptet.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen