AMU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/9-09 om samrådsspm. AN-AS om private aktører på beskæftigelsesområdet, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmålene:Spørgsmål AN:Hvilke initiativer vil ministeren tage for at højne kvalitetenaf andre aktørers indsats med jobsøgningskurser, så manundgår situationer, hvor arbejdsløse er til grin på meningslø-se kurser, hvor de f.eks. beskæftiges med at finde ”sin indrefugl”, lærer at lægge 7-kabale på computer, tjekker Facebookog tvinges til at være til stede i f.eks. 6 uger fra kl. 8 – 16 forat lære at søge job, selv om man er god til dette i forvejen?Der henvises til omtalen i gratisavisen 24 timer den 3. juli, jf.bl.a.http://24.dk/articleld=6055, og på DR’s hjemmeside den 9.og 10. juni, jf.http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/10/174825.htm.Spørgsmål AO:Hvad er ministerens syn på et forslag om at indføre en for-hånds-kvalitetskontrol af private aktører inden for beskæfti-gelsesområdet (en slags autorisationsordning), ligesom det iforvejen findes inden for arbejdsmiljørådgiverområdet, oghvilket system vil ministeren etablere, så der også er en lø-bende kvalitetskontrol med de pågældende firmaers rent fak-tiske udførelse af arbejdet?Spørgsmål AP:Mener ministeren, at der i dag er etableret en incitaments-struktur for andre aktører, der belønner effektiv hjælp til deledige med at komme i arbejde – set i lyset af, at en del af af-lønningen til andre aktører udløses af, om den ledige kom-

mer i job, selv om dette på ingen måde behøver at være re-sultatet af den private aktørs indsats?Spørgsmål AQ:Hvad er ministerens syn på bevillinger til en privat aktør, derogså skal dække udgiften til uddannelse af arbejdsløse – set ilyset af, at dette giver anden aktør stor tilskyndelse til at sigenej til uddannelsesaktivering i form af dyrere, reelle efterud-dannelseskurser og i stedet rummer et incitament til at tilby-de de ledige ineffektive discount-kurser, primært hos denprivate aktør selv, fordi firmaet dermed forøger sit overskud.Spørgsmål AR:Hvad er ministerens begrundelse for at udtale til gratisavisen24 timer, at hun ikke blander sig i, hvordan det enkelte job-center anvender private firmaer som anden aktør, når mini-steren selv – gennem sin nyligt vedtagne lov om fuld kom-munalisering af jobcentrene – i udstrakt grad har blandet sigledelses- og styringsmæssigt ved at give kommunerne enekstra gulerod til udlicitering af administrative opgaver ijobcentrene, idet dette udløser en ekstra bevilling fra statenpå 50% af udgiften til den private aktør?Spørgsmål AS:Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgå misbrug afaktivering, hvor f.eks. en murer, der for nylig er blevet ar-bejdsløs efter at have arbejdet som sådan i 35 år, af en privataktør sendes i ulønnet praktik som murer i fire uger, når hanreelt har brug for et job som murer, og der intet formål ermed, at han bare skal være gratis arbejdskraft inden for detfag, han i forvejen kender ud og ind? Der henvises til omta-len fredag 3. juli på DR’s hjemmeside, jf.http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2009/07/03/111536.htm, og påfagforbundet 3F’s hjemmeside den 3. juli 2009, jf.http://forsiden.3f.dk/article/20090703/Nyheder/9070300329/2140.

Svar:Jeg er blevet stillet en række spørgsmål om kommunernesbrug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, som jeg vilbesvare samlet.Sikring af kvalitet i indsatsen hos andre aktører:Jeg vil gerne én gang for alle slå fast, at jeg synes, det erutrolig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at understøtte en højkvalitet i indsatsen for at få de ledige i job. Det gælder uan-set, om indsatsen varetages af kommunerne eller andre aktø-rer.For mig hænger kvalitet sammen med, at de ledige får enindsats, der hjælper dem i job.I det nye enstrengede beskæftigelsessystem, har kommuner-ne ansvaret for at føre tilsyn med andre aktører. Kommunal-bestyrelsen skal efter reglerne konkret føre tilsyn med, atindsatsen i kommunen er både faglig og økonomisk forsvar-ligt. Det gælder både, når kommunen selv og når andre aktø-rer står for indsatsen.Staten gør derudover en stor indsats for at sikre en høj kvali-tet i indsatsen, når andre aktører inddrages.Der gennemføres landsdækkende udbud, som sikrer, at job-centrene kan trække på aktører, der er udvalgt efter, at vi fårkvalitet for pengene, men hvor kvalitet vejer højere end pris.Og andre aktører aflønnes efter resultater i form af job. Udenjob får aktørerne ikke den fulde betaling.Indsatsen hos alle de aktører, der er omfattet af et landsdæk-kende rammeudbud, følges tæt. Påjobindsats.dkkan job-centrene – og alle andre for den sags skyld – følge aktørernesindsats og se, hvilke aktører der leverer den bedste indsats.

Der bliver også løbende lavet evalueringer af de landsdæk-kende udbud. Det gør, at vi løbende kan følge med i, at andreaktører inddrages i beskæftigelsesindsatsen på den bedst mu-lige måde. Og det er jo også med til at understøtte en høj fo-kus på kvaliteten hos andre aktører.Jeg synes derfor, man med rette kan sige, at der allerede idag eksisterer gode rammer for at sikre kvalitet i indsatsenhos andre aktører.Nye kontrolordninger er ikke vejen fremSå må jeg sige, at jeg ikke synes, at bureaukrati og procesre-gulering er vejen frem. Jeg ser ikke en forhånds-kvalitetskontrol eller autorisation af andre aktører som noget,der på nogen måde kan øge kvalitetssikringen.Regler om en autorisationsordning vil kun skabe unødigt bu-reaukrati og være et skridt i den gale retning i forhold til vo-res mål om afbureaukratisering. Og der er risiko for, at det erspild af penge. Det vil næppe få nogen reel effekt, at andreaktører skal sende en masse oplysninger til en særlig instans.Jeg tror, at vi kan blive enige om, at vi skal bruge alle kræf-ter på at få ledige i job og ikke på papirnusseri. Hvis der blevindført regler om autorisation, ville der blive brugt alt formange ressourcer både i jobcentrene og hos andre aktører påat udfylde papirer i stedet for at få de ledige i job.Som sagt bliver der allerede i dag løbende fulgt tæt op påindsatsen hos alle de aktører, der er omfattet af et landsdæk-kende rammeudbud. Og der bliver lavet evalueringer af delandsdækkende udbud.Fra 1. januar 2010 vil der ydermere blive gennemført kvar-talsvise undersøgelser af kommunernes brug af andre aktø-rer. Og i løbet af 2010 vil der også blive iværksat en evalue-ring i overensstemmelse med den aftale, der er indgået i for-4

bindelse med lovforslaget om det enstrengede beskæftigel-sessystem.Når vi taler om kvalitet i indsatsen hos andre aktører ogmangel på samme - på baggrund af de indslag, der har væreti pressen, så synes jeg også, vi bliver nødt til at være realisti-ske: Uanset om det er jobcentret selv eller en anden aktør,der står for aktiveringen, vil det altid være muligt at findeenkelte ledige, der ikke er tilfredse med indsatsen.Og så skal jeg også forsigtigt sige, at tilfredshed i beskæfti-gelsesindsatsen ind imellem følger sin egen helt særlige lo-gik: Når en ledig får job, oplever den ledige meget naturligtansættelsen som et resultat af egen målrettede indsats. Mennår den ledige hænger fast i ledighed, tilskrives årsagen nog-le gange jobcentrets og anden aktørs utilfredsstillende ind-sats.Betalingsmodellen er med til at sikre en effektiv indsatsJeg mener, at den betalingsmodel, der bruges til at aflønneaktører under i de landsdækkende udbud giver aktørerne etstærkt incitament til at give de ledige en indsats, der virker.Så de ledige kommer i job.Betalingsmodellen bygger på det enkle princip, at resultaterskal belønnes. Størtedelen af betalingen (75 pct.) får aktørenkun, hvis den ledige kommer i job. Hensigten er netop, atanden aktør altid har incitament til at opnå resultater med deledige.Modellen er derfor med til at sikre, at andre aktører giver deledige en indsats, der fører til job, frem for at ledige sættes imeningsløs aktivering. Det er for mig den bedste måde atsikre kvalitet i indsatsen.Samtidig har betalingsmodellen vist sig at være enkel og letat administrere både for jobcentrene og andre aktører.5

Ledige er som bekendt meget forskellige. Og det er derforaltid en konkret vurdering, hvilket tilbud der bedst hjælperden enkelte. For nogle ledige kan der være behov for opkva-lificering. Men for mange ledige er en virksomhedsrettet op-kvalificering det tilbud, der bringer dem i job.Her er jeg glad for, at vores evalueringer viser, at andre aktø-rer blandt andet har fået mange ledige i job, fordi de laver enmeget virksomhedsrettet indsats.Baggrunden for de nye refusionsreglerJeg vil også gerne benytte den her lejlighed til at understre-ge, at jeg - modsat hvad oppositionen tilsyneladende tror -har et helt pragmatisk syn på brugen af andre aktører.Vi skal tage udgangspunkt i, hvad der hjælper den enkelteledige, og ikke i hvem der står for indsatsen. Hvis anden ak-tør leverer den bedste kvalitet i form af job, bruger vi andenaktør. Hvis jobcenteret bedre kan levere varen, skal jobcente-ret have opgaven. Og vi har brug for begge parter, så de kansupplere hinanden.Anden aktør har i lang tid spillet en vigtig rolle i beskæfti-gelsesindsatsen, og vi har rigtig gode erfaringer. F.eks. i for-hold til ledige akademikere. De erfaringer skal vi selvfølge-lig bygge videre på.I det nye system skal det derfor også være muligt at inddrageandre aktører i beskæftigelsesindsatsen der, hvor det er tilgavn for den enkelte ledige.Og forsikrede ledige er blandt de, der hyppigst er blevethenvist til anden aktør med de fordele, som det giver den le-dige.Den nye regel om, at staten refunderer 50 pct. af kommunensudgifter til andre aktører, er udelukkende indført som en6

konsekvens af, at kommunerne nu har overtaget ansvaret forde forsikrede ledige.Reglen er den bedste oversættelse af det princip, der tidligerevar gældende for forsikrede ledige, hvor både aktive tilbudog sammenhængende forløb hos andre aktører blev finansie-ret af aktivrammen.Det betyder, at vi har fået en fælles og enkel regel for køb afaktive tilbud og forløb hos andre aktører – uanset om det eren forsikret eller en ikke-forsikret ledig, der skal have et til-bud eller et forløb hos anden aktør.Gode råd til det kommunale tilsynJeg synes selvfølgelig altid, det er brandærgerligt at høre omeksempler på, at ledige ikke har fået en meningsfuld indsats.Både når det er jobcentret, og når det er anden aktør, der stårfor indsatsen.Og i de eksempler, der refereres til i spørgsmålene, lyder dethelt klart som om, der er gået et eller andet galt.Men som nævnt har vi generelt gode erfaringer med at brugeandre aktører. Og jeg mener også, vi har nogle gode rammerfor at sikre kvalitet i indsatsen hos andre aktører gennem til-syn, tæt opfølgning osv.Og jeg er overbevist om, at uanset hvad vi gør, vil der des-værre altid kunne dukke uheldige eksempler op.I det nye enstrengede beskæftigelsessystem er det som sagtkommunerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med, at andreaktører leverer en god indsats over for ledige. Det er derforkommunerne, der fastsætter de nærmere rammer for tilsynet.Men jeg vil sørge for, at Arbejdsmarkedsstyrelsen laver envejledning til kommunerne med gode råd om tilsyn med an-7