Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K
                                                   |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 21. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 32 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 32:
â€Kan ministeren oplyse, hvor mange, der vil miste retten til supplerende dagpenge pÃ¥ grund af de nye regler om supplerende dagpenge? â€
Endeligt svar:
Det er ikke muligt præcist at oplyse, hvor mange, der vil miste retten til supplerende dagpenge efter de nye regler. Det afhænger blandt andet af, om arbejdstagere og arbejdsgivere ændrer adfærd som følge af de nye regler, hvilket netop var et af formålene med reglerne.
Jeg kan oplyse, at 22.000 personer i 2007 modtog supplerende dagpenge i mere end 30 uger inden for 104 uger. Men det er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk vil miste retten til supplerende dagpenge. Det afhænger som nævnt af, om arbejdstagere og arbejdsgivere ændrer adfærd.
En betydelig del af personerne i denne målgruppe var også efter de tidligere regler omfattet af en tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge. Disse personer ville således også efter de tidligere regler have mistet retten til supplerende dagpenge.