Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 19. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 30 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 30:
â€Ministeren bedes kommentere de seneste tal fra Dansk Jobindeks, der viser en nedgang i antallet af jobannoncer op mod 43 pct, og finder ministeren i lyset af denne nedgang, at kravet om, at ledige skal søge 4 job om ugen, fortsat er rimeligt?â€
Endeligt svar:
Jeg vil begynde med at præcisere, at der ikke blev indført et krav om, at ledige skal søge mindst 4 job pr. uge for at kunne få dagpenge.
Det blev fra starten meldt ud, at hvis en ledig havde søgt 4 realistiske job om ugen, sÃ¥ var den ledige â€pÃ¥ den sikre side†i forhold til den del af rÃ¥dighedsforpligtelsen, som omhandler jobsøgning. Hvis en ledig havde søgt mindre end 4 job pr. uge, skulle a-kassen – ganske som før – foretage en konkret vurdering af, om den lediges jobsøgning var tilstrækkelig.
I spørgsmålet fastslås det, at der er sket en nedgang i antallet af jobannoncer. Uagtet dette vil jeg dog fastholde, at der fortsat er en rekordlav ledighed og ledige job – herunder job, der ikke kræver særlige uddannelser. Det er derfor min opfattelse, at det fortsat er vigtigt at gøre en målrettet indsats for at få de sidste ledige i arbejde og samtidig øge udbuddet af arbejdskraft.
Når jeg alligevel har besluttet at ændre udmeldingen om de 4 job om ugen skyldes det, at jeg må konstatere, at udmeldingen samlet set ikke har haft den tilsigtede virkning for så vidt angår, at der skal være tale om realistiske og seriøse jobansøgninger.
Der har efter udmeldingen løbende fra forskellige sider været rejst kritik af, at der er mange ledige, som sender proforma-ansøgninger og useriøse ansøgninger til arbejdsgiverne for at opfylde kravet til jobsøgning. Dette er på det seneste bekræftet af en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået foretaget.
Jeg må konstatere, at a-kasserne ikke har levet op til deres ansvar i forhold til at sikre en seriøs og målrettet jobsøgning fra de lediges side. Når ledige søger useriøst, er det tegn på manglende rådighed.
Det er en uacceptabel situation med de mange useriøse ansøgninger, og at det er virksomhederne, der bærer den administrative byrde.
Derfor må der iværksættes nye tiltag, der sikrer, at de ledige støttes i seriøs og målrettet jobsøgning, og at de ledige reelt står til rådighed. Samtidig skal det præciseres, at aktiv jobsøgning er en personlig pligt for den ledige, der ikke kan opfyldes ved at sende jobansøgninger på skrømt.
Jeg har pålagt Arbejdsdirektoratet i samarbejde med repræsentanter for a-kasserne at udarbejde klare retningslinjer for a-kasserne for, hvorledes de skal sikre et så højt niveau for jobsøgning som muligt, sikre en aktiv, seriøs og målrettet jobsøgning, og sikre at de ledige reelt står til rådighed.
Formålet med at inddrage a-kasserne i udarbejdelsen af de nye retningslinjer er at give a-kaserne muligheden for at vise, at de har evne og vilje til at løfte deres del af ansvaret og sikre, at de ledige reelt står til rådighed.
De nye retningslinjer skal ligge klar primo februar 2009. Udmeldingen om 4 job om ugen fastholdes, indtil udvalget har udarbejdet nye retningslinjer.