Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 17. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 28 og 29 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).

 

 

Spørgsmål nr. 28:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange ledige a-kasserne har rådighedsvurderet som

følge af kravet om, at ledige dagpengemodtagere skal søge mindst fire jobs om

ugen?”

 

 

Spørgsmål nr. 29:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange ledige a-kasserne har rådighedsvurderet og

sanktioneret som følge af kravet om, at ledige dagpengemodtagere skal søge mindst fire jobs om ugen? Opgørelsen ønskes fordelt på typer af sanktioner.”

 

 

Endeligt svar:

A-kasserne har siden 4. kvartal 2007 skullet registrere og indberette antallet af rådighedssamtaler, som a-kassen har afholdt, samt resultatet heraf. I første halvår af 2008 har a-kasserne indberettet 85.606 afholdte rådighedssamtaler.

 

Rådighedssamtaler afholdes systematisk hver gang, en ledig har haft 3 måneders ledighed. Derudover afholdes der rådighedssamtaler i forbindelse med en konkret hændelse, eksempelvis ledigmeldelse efter længerevarende sygdom eller manglende jobsøgning.

 

Resultatet af de gennemførte 85.606 rådighedssamtaler er:

 

·       I 81.119 tilfælde stod den ledige til rÃ¥dighed og havde dagpengeret, svarende til 95 procent.

 

·       I 4.066 tilfælde stod den ledige til rÃ¥dighed, men fik en frist pÃ¥ højest 3 mÃ¥neder til at bevise til tilknytning til arbejdsmarkedet gennem aktiv arbejdssøgning. Efter udløbet af fristen skal a-kassen foretage en ny rÃ¥dighedsvurdering af den ledige.

 

·       I 171 tilfælde stod den ledige midlertidigt ikke til rÃ¥dighed og der var givet en ”sÃ¥ længe-sanktion”. Denne sanktion gives, hvis der er en konkret, midlertidig Ã¥rsag til den manglende rÃ¥dighed (fx midlertidig sygdom eller børnepasningsproblemer inden for daginstitutionernes Ã¥bningstid). Den ledige fÃ¥r ikke dagpenge, sÃ¥ længe problemet bestÃ¥r.

 

·       I 250 tilfælde stod den ledige ikke til rÃ¥dighed og mistede retten til dagpenge, indtil pÃ¥gældende har opfyldt et arbejdskrav om mere end 300 timers (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timers (deltidsforsikrede) ustøttet arbejde inden for 10 uger. Denne sanktion gives, nÃ¥r der hos den ledige generelt er manglende vilje eller evne til at stÃ¥ til rÃ¥dighed for arbejdsmarkedet. 

 

En rådighedsvurdering er en samlet vurdering af den lediges situation. Det er ikke muligt ud af tallene at udlede, hvor mange af de 250, der har fået sanktionen alene på grund af manglende jobsøgning, på grund af andre forhold (fx dårligt helbred, der gør, at pågældende ikke kan klare fuldtidsarbejde), eller på grund af en kombination af manglende jobsøgning og andre forhold.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen