Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 7. maj 2009 stillet følgende spørgsmål nr.276 (AMU alm. del), som hermed besvares.
2. Juni 2009J.nr. 09-139-0254
”Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen fra LO Midtsjællandvedrørende en sygedagpengesag i Ringsted Kommune, jf. AMU alm. del - bilag190.”
Den omtalte sag ser ud til at dække over flere problemstillinger. Jeg vil starte medsygedagpengedelen.Det fremgår af sygedagpengeloven, at når en medarbejder bliver syg, har arbejds-giveren pligt til at anmelde sygefraværet til den sygemeldte medarbejders kommu-ne. Dette skal ske inden 4 uger fra 1. fraværsdag.Når kommunen modtager meddelelse om, at en borger er sygemeldt, skal kommu-nen straks sende et oplysningsskema til borgeren. Formålet med oplysningsskemaeter at indhente relevante oplysninger til brug for kommunens sygeopfølgning.Det fremgår ligeledes af sygedagpengeloven, at borgeren skal returnere det udfyld-te oplysningsskema til kommunen inden 8 dage. Gør borgeren ikke det, anses dettefor manglende medvirken ved sygeopfølgningen, og borgeren mister retten til at fåudbetalt sygedagpenge. Borgeren har i dag ikke mulighed for at fortryde den mang-lende medvirken og derved få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge.Modtager kommunen ikke oplysningsskemaet retur fra borgeren, skal kommunenundersøge sagen, og dernæst træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har mistet rettil at få udbetalt sygedagpenge.Det er ikke reguleret i sygedagpengeloven, hvem der har bevisbyrden for, at et brever afsendt/modtaget. Det er reguleret i forvaltningsretten. Det fremgår således afvejledningen til forvaltningsloven, at hvis meddelelsen er sendt med posten, kanden i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afgørelsens date-ring. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen først dagen efter dateringen eller senerebliver overgivet til postbesørgelse, eller der er almindeligt forekommende forsin-kelser i postbesørgelsen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelser i et par konkrete sagerom dette spørgsmål. Udvalgets praksis er, at det normalt må antages, at breve, derbliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må derforvære særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, atet brev ikke er kommet frem. Ved afgørelse om hvorvidt der foreligger særlige for-hold, vil det være relevant at se på om Post Danmark har rapporteret om uregel-mæssigheder i området i perioden, om brevet er kommet retur til kommunen, ellerom der er andre konkrete forhold, der taler for, at kommunens brev ikke er kommetfrem til den sygemeldte.Hidtil har svaret drejet sig om borgerens ret til at få udbetalt sygedagpenge. Men imange tilfælde har borgeren en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom tilborgeren. Efter sygedagpengeloven har arbejdsgiveren i den situation ret til at fåudbetalt de sygedagpenge, som borgeren ville have haft ret til hos kommunen. Derer således tale om et afledt krav.Hvis den sygemeldte medarbejder har ret til sygedagpenge, har arbejdsgiverenifølge sygedagpengeloven ret til sygedagpengerefusion, såfremt han udbetaler lønunder sygdom til medarbejderen. Tilsvarende mister arbejdsgiveren retten til syge-dagpengerefusion, hvis medarbejderen ikke har ret til sygedagpenge, fx som følgeaf manglende medvirken.Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver kan modregne i en lønmodtagers løn un-der sygdom på grund af mistet sygedagpengerefusion, er ikke reguleret i sygedag-pengeloven eller i anden lovgivning. En afklaring af problemstillingen beror påen vurdering af dels de ansættelsesretlige regler, der finder anvendelse på det en-kelte ansættelsesforhold, dels en vurdering af om de almindelige obligationsretligeregler for at foretage modregning er opfyldt.I de tilfælde, hvor en lønmodtagers ret til løn under sygdom følger af en kollektivoverenskomst eller individuel aftale, vil det bero på en fortolkning af den pågæl-dende aftale, om en arbejdsgiver kan modregne et tab som følge af manglende re-fusion i den ansattes løn. Der er eksempler på overenskomster, hvor der er en ud-trykkelig adgang for arbejdsgiveren til at foretage modregning. Hvis der ikke mel-lem aftaleparterne er taget stilling til spørgsmålet om modregning, vil adgangen tilat modregne afhænge af, om de almindelige obligationsretlige regler for at foretagemodregning er opfyldt.Er lønmodtageren underlagt funktionærloven er sygdom lovligt forfald med denvirkning, at arbejdsgiveren skal betale sædvanlig løn under funktionærens sygdom.Efter funktionærloven kan retten til sædvanlig løn begrænses i tilfælde af svig ogselvforskyldt sygdom. Det bemærkes, at bestemmelserne i funktionærloven ikkeved aftale mellem parterne kan fraviges til ugunst for funktionæren. Hvorvidt ar-bejdsgiveren kan modregne i funktionærens løn under sygdom på grund af mistetdagpengerefusion må bero på dels en fortolkning af funktionærlovens § 5 og dels,om de almindelige regler for modregning er opfyldt, herunder om funktionærensret til løn under sygdom og arbejdsgiverens mistede refusion kan siges at udspringeaf samme retsforhold. Der synes ikke at være taget stilling til spørgsmålet i rets-praksis.
2
Jeg har noteret mig, at KL vurderer, at en arbejdsgiver, der som følge af en ansatsmanglende deltagelse i kommunens behandling af sygesagen, vil kunne modregneet eventuelt tab i den ansattes løn.Jeg vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at den endelige afklaring af,om arbejdsgiveren kan modregne i funktionærens løn under sygdom som følge afmistet dagpengerefusion henhører under domstolene.Selvom det måtte blive fastslået ved domstolene, at der ikke kan ske modregning ifunktionærens løn under sygdom, vil en arbejdsgiver ikke stå uden reaktionsmulig-heder overfor en lønmodtager, der ikke medvirker til at sikre arbejdsgiver refusion.Arbejdsgiveren har dels mulighed for at reagere med ansættelsesretlige sanktioner,da det kan betragtes som en misligholdelse af lønmodtagers forpligtelser i ansættel-sesforholdet, hvis denne fx afviser at udfylde de nødvendige blanketter, så arbejds-giver kan få refusion. Dels er der mulighed for, at arbejdsgiver gør et erstatnings-krav gældende overfor lønmodtager for at få dækket tabet som følge af manglenderefusion.Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at der ved vedtagelsen af L 165 den 29. maj2009 er sket ændring af sygedagpengeloven, således at en syg medarbejder kun vilmiste retten til sygedagpenge for den periode, hvor den pågældende ikke medvirkerved opfølgningen. Det er således fastsat en grænse på 4 uger for, hvor længe densygemeldte kan undlade at medvirke i opfølgningen, før den sygemeldte helt misterretten til sygedagpenge. Endvidere vil kommunen fremover have pligt til at oriente-re arbejdsgiveren, når kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af syge-dagpenge som følge af medarbejderens manglende medvirken.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3
