Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 12. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

 

 

Spørgsmål nr. 26:

”Ministeren bedes oplyse, om der i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsnævnet påtænkes en generel oplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere og offentligheden til forebyggelse af diskrimination?”

 

Endeligt svar:

Som det fremgår af loven, er sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet placeret i Ankestyrelsen.

 

Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen tager sig af den primære information om Ligebehandlingsnævnet, og at Ankestyrelsen over for Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Ankestyrelsen i samarbejde med formandskabet for det nye Ligebehandlingsnævn generelt og konkret vil informere offentligheden om Ligebehandlingsnævnets opgaver, herunder reglerne på området og nævnets praksis. Der vil dels blive tale om generel information i form af trykte pjecer, information på nævnets hjemmeside og på relevante organisationers og foreningers hjemmesider, dels mere konkret og målrettet information i forhold til arbejdsgivere, organisationer og andre interessenter.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen