Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 20. april 2009 stillet følgende spørgsmål nr.231 (AMU alm. del), som hermed besvares.Spørgsmål nr. 231:
27. april 2009J.nr. 2009-0005801
”Kan ministeren oplyse grunden til, at det ikke er muligt at lave arbejdsfordelinginden for transportområdet og om, hvorvidt ministeren har tænkt sig at ændre pådette forhold?”
Jeg er ikke bekendt med, at det ikke skulle være muligt at etablere arbejdsfordelin-ger inden for transportområdet. Derfor kan jeg heller ikke oplyse grunden til, atdette efter det oplyste ikke skulle være muligt.Jeg kan dog oplyse, at der i reglerne ikke er fastsat bestemmelser, der afskærer sær-lige områder, fx transportområdet, fra at etablere arbejdsfordelinger.Men arbejdsfordelinger skal - for at give ret til dagpenge - være aftalt mellem par-terne på den enkelte arbejdsplads enten i en kollektiv overenskomst eller i en andenkollektiv aftale.Hvis forholdet er det, at parterne på transportområdet ikke har kunnet blive enigeom en arbejdsfordeling, kan en arbejdsfordeling ikke etableres.Det har jeg ikke tænkt mig at ændre på. Jeg mener ikke, at den ene part skal kunnepåtvinge den anden part en arbejdsfordeling. Jeg mener således, at det fortsat børvære sådan, at arbejdsfordelinger er baseret på en aftale mellem parterne.
Venlig hilsen
Inger Støjberg