AMU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om kommentar til henvendelse fra Sønderborg Kommune om den stigende arbejdsløshed i kommunen, jf. AMU alm. del

Med den nuværende krise må vi være realistiske og erkende, at vi ikke kan undgå,at ledigheden stiger, men en hurtig og målrettet indsats kan begrænse skaderne.Derfor har regeringen sat en række nye initiativer i søen, som vil virke med stigen-de styrke gennem resten af året: Hjælpepakker til erhvervslivet og bankerne, enekspansiv finanslov for 2009, fremrykning af trafikinvesteringer, tilskud til renove-ringer, skattelettelser, frigivelse af den særlige pensionsopsparing, og så giver vikommunerne mulighed for at lave investeringer for yderligere to milliarder kroner iår. Senest er regeringen kommet med et udspil til en ’Erhvervspakke til små ogmellemstore virksomheder’.Vi er således et af de lande i EU, der aktuelt har planlagt den største samlede lem-pelse i 2009 og 2010. I Økonomisk Redegørelse (ØR) vurderes det, at beskæftigel-sen vil være 20.000 personer lavere i 2009 og op til 40.000 personer lavere i 2010end ved en neutral finanspolitik.Vi gør, hvad der er muligt for at mindske de negative konsekvenser af den interna-tionale finanskrise. Regeringen vil heller ikke tøve med at tage yderligere skridt,hvis situationen påkræver det. Vi handler hele tiden ansvarligt.På det beskæftigelsespolitiske område er der samtidig i februar 2009 lavet en bredpolitisk aftale om at forbedre og målrette aktiveringsindsatsen. Det er af helt afgø-rende betydning, at beskæftigelsesindsatsen målrettes de områder, der mangler ar-bejdskraft, når antallet af ledige jobs bliver færre.

Regeringen har i marts 2009 endvidere offentliggjort 4 beskæftigelsespolitiske ini-tiativer, der medfører mere fleksible regler for arbejdsfordeling, flere penge i vars-lingspuljen, hurtigere hjælp når virksomhederne varsler fyringer og øget overvåg-ning af udviklingen på arbejdsmarkedet.I det følgende kommenteres Sønderborg Kommunes otte-punktsprogram med øn-sker til Folketing og regering om initiativer – og oplysninger om, hvilke regler/loveder skal ændres. Til kommentarerne er indhentet bidrag fra Undervisningsministe-riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet.ArbejdsfordelingSønderborg Kommune foreslår under dette punkt, at begrænsningen på 13 uger forarbejdsfordeling ophæves, da det ikke findes tilstrækkeligt, at det Regionale Be-skæftigelsesråd kan godkende arbejdsfordelinger over 13 uger. Der ønskes desudenensartede regler for arbejdsfordeling for unge under 25 år og personer over 25 år.Der er ikke fastsat regler om, at Det Regionale Beskæftigelsesråd kun kan godken-de arbejdsfordelinger på op til max. 13 uger. Principielt er der ikke noget til hinderfor, at rådet kan godkende arbejdsfordelinger på fx 18 måneders varighed, men deansatte kan dog kun modtage supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger indenfor 104 uger.Jeg mener, at dagpengereglerne skal være klare og gælde ens for alle. Det gælderogså for personer, som får supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling. Derforvil jeg ikke ændre de almindelige regler om, hvornår man kan få dagpenge samti-dig med uddannelse, så personer under arbejdsfordelinger får bedre rettigheder endandre, der modtager dagpenge.Med hensyn til uddannelse vil jeg gøre opmærksom på, at der allerede i dag er go-de muligheder for efteruddannelse efter Undervisningsministeriets regler, hvormedarbejderen kan modtage godtgørelse under uddannelsen, eller hvor en virk-somhed, der udbetaler løn under uddannelsen, kan få kompensation.Længerevarende uddannelseDet foreslås under dette punkt, at nye ledige gives bedre mulighed for straks at gå igang med en længerevarende uddannelse. Der efterlyses flere midler til uddannel-se, også udenfor flaskehalsområder.Målet for beskæftigelsesindsatsten er, at de ledige hurtigst muligt skal tilbage i job.Uddannelse i beskæftigelsessystemet skal bruges der, hvor det virker ift. den mål-sætning. Når det er nødvendigt at anvende uddannelse som led i beskæftigelsesind-satsen, skal det sikres, at uddannelsesindsatsen som udgangspunkt er rettet modområder med gode eller meget gode beskæftigelsesmuligheder, og samtidig er mål-rettet ledige, der ikke allerede har en uddannelse.Regeringen har indgået en aftale med DF, S, og RV om en stærkere målretningmod job i aktiveringsindsatsen. I aftalen indgår bl.a. et forsøg der indebærer, at 6ugers begrænsningen på tilbud om vejledning/opkvalificering ophæves i en for-søgsperiode fra 1. august 2009 til 1. august 2012 for ledige uden uddannelse, kort-uddannede (dvs. personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) ellerledige med en forældet uddannelse, hvis2

Med forsøget åbnes således for muligheden for et længere uddannelsesforløb tidligti ledighedsperioden for de målgrupper af ledige, for hvem behovet er størst, hvis ensådan uddannelse er den hurtigste vej i job.VarslingspuljerDet foreslås under dette punkt, at reglerne for varslingspuljen ændres, så forsikredeledige får mulighed for at uddanne sig i længere tid end de nuværende maksimalt 8uger i opsigelsesperioden, og virksomhederne dermed bedre mulighed for at fast-holde medarbejderne på virksomheden.En tidlig, målrettet og effektiv indsats over for varslede og nyledige kan bidrage til,at færre rent faktisk ender med at blive ledige, og at de nyledige kommer hurtigeretilbage i job.Formålet med varslingspuljen er, at jobcentrene får mulighed for at anvise de af-skedigede personer nye job, sætte ind med kortvarig omskoling o. lign. allerede iselve opsigelsesperioden.Det er ikke meningen, at varslingspuljen skal være med til at fastholde arbejdskraf-ten på de virksomheder, der har varslet fyringerne eller erstatte den almindelige ak-tive indsats. Hvis de personer, der er varslet afskediget, bliver ledige efter opsigel-sesperioden, er der mulighed for tilbud om aktivering m.v. efter de regler, der gæl-der for ledige.For at hjælpe det pt. store antal personer, der varsles afskediget, har regeringen ud-videt varslingstilbuddene i en forsøgsperiode, der løber fra 8. april 2009 og frem tiludgangen af 2010 til at gælde i flere varslingssager, og varslingsmidlerne mere endfordobles, så der i 2009 og 2010 årligt afsættes i alt 15 mio. kr. til varslingsindsats-en. Ydermere er der fra 2007 og 2008 videreført et mindreforbrug på i alt 13,5 mio.kr. Dermed udgør varslingspuljen i 2009 28,5 mio. kr.Samtidig har regeringen etableret et nationalt varslingsberedskab, der skal sikre, atder sættes hurtigt og effektivt ind med hjælp til mennesker, der varsles afskediget.Flere elev- og praktikpladserPå baggrund af udviklingen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannel-serne er der gennemført forhandlinger med partierne bag Globaliseringsaftalen ominitiativer, der skal fremme indgåelsen af uddannelsesaftaler. Inden forhandlinger-ne har undervisningsministeren ført drøftelser med DA, LO og KL.På den baggrund indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre den 7. maj 2009 en bred politisk aftale om en praktikpladspakke,der skal medvirke til at skaffe flere praktikpladser.Aftalen indeholder flere initiativer, blandt andet en praktikpladspræmie på op til16.000 kroner pr. ny uddannelsesaftale. Arbejdsgiveren får en månedlig præmie på2.000 kroner i prøvetiden, det vil sige 6.000 kroner, hvis eleven fastholdes i alle

prøvetidens tre måneder og 10.000 kroner, hvis eleven afslutter prøvetiden med enfastansættelse. Dertil kommer et løntilskud på 30 kroner i timen i prøvetiden tilvirksomheder, der opretter nye uddannelsesaftaler i erhvervsgrunduddannelsen.Praktikpladspakken indeholder også en omlægning af tilskuddet til erhvervsskoler-nes praktikpladsopsøgende arbejde, der forventes at betyde, at der vil blive udbetalt30 millioner kroner mere end med de nuværende regler. Desuden sættes der gang ien kampagne med særligt fokus på den praktikpladsopsøgende indsats.Forligsparterne er enige om at arbejde videre med at afdække mulighederne for enstyrkelse af uddannelsesgarantien og ser i den forbindelse også på skolepraktikken.Dette sker blandt andet med inddragelse af Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser.Drøftelserne mellem regeringen, DA, LO og KL forventes endvidere at fortsættehenover forsommeren, herunder med fokus på afdækning af muligheder for yderli-gere løsningsforslag.Iværksætteri / innovationSom Sønderborg Kommune rigtigt påpeger i henvendelsen til Arbejdsmarkedsud-valget, så er iværksætteri og innovation vigtigt i en krisetid. Iværksætteri spillergenerelt en vigtig rolle for vækst og velstand, og regeringen arbejder derfor intenstmed at forbedre forholdene for iværksættere, bl.a. i forhold til økonomisk hjælp.Regeringen har bl.a. skabt et system af regionale Væksthuse, der giver vækstiværk-sættere og vækstvirksomheder individuel rådgivning om forretningsudvikling ogvækst. Væksthusene har overblik over relevante finansieringsordninger og andretilbud, der kan hjælpe både eksisterende og nyetablerede virksomheder med at ny-tænke og udvikle deres produkter og serviceydelser.Derudover eksisterer der allerede i dag flere forskellige tilbud, der skal forbedrevirksomhedernes adgang til finansiering. Tilbuddene administreres af Vækstfon-den, der bl.a. tilbyder Kom-i-gang-lån og Vækstkaution. Kom-i-gang-lån er enkombineret lånegaranti- og rådgivningsordning. Iværksættere kan opnå lån på op tilén million kr. med en statsgaranti på 75 procent. Samtidig får iværksætteren tilbudom rådgivning i virksomhedsstart. Vækstkaution er designet til at udvide adgangentil finansiering for mindre, udviklingsorienterede virksomheder og er lån på optil fem millioner kroner.Nye uddannelserSønderborg Kommune fremhæver i 8 punkts redegørelsen under punktet ”nye ud-dannelser”, at der er behov for nye uddannelser inden for energi, miljø og teknolo-gi.Ministeriet har inden for de seneste måneder fået gennemført en række centraleanalyser og prognoser om behov for tværgående fornyelse af erhvervsuddannelserinden for bl.a. energi, miljø og teknologi. I analyserapporterne foreslås der en for-nyelse i flere af de eksisterende erhvervsuddannelser, og i en enkelt analyserapporter der foreslået oprettelse af en ny uddannelse til klimatekniker. De faglige udvalger af ministeriet blevet bedt om at tage stilling til forslagene i rapporterne og meldetilbage herom i efteråret 2009.

Der findes på området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelser allerede i daguddannelser, der målretter sig energioptimering og miljø, og aktuelt er der bevilgetmidler fra Undervisningsministeriet til f.eks. udvikling af analyser for kompetence-og uddannelsesbehovet for operatører inden for plastindustrien, farve- og lakin-dustrien, overfaldebehandlingsindustrien, tekstilindustrien med fokus på anvendel-se af kulfiber og nanoteknologi. Herudover kan også nævnes et aktuelt analysear-bejde indenfor det energi- og miljøtekniske område med det formål, at analysenudmønter sig i udvikling af en ny Kompetencebeskrivelse med tilhørende arbejds-markedsuddannelser inden for det energitekniske område.Også på de erhvervsrettede videregående uddannelser er der inden for de områder,der fremhæves i Sønderborg Kommunes 8 punkts redegørelse, nye uddannelser påvej. Der kan nævnes en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi, enprofessionsbacheloruddannelse til diplomingeniør i proces og innovation, en pro-fessionsbacheloruddannelse til diplomingeniør i bæredygtig energiteknik og enoverbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau i laboratorie- fødevare- el-ler procesteknologi.I øjeblikket er syv nye uddannelsesforslag under akkreditering, her i blandt enoverbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau i produktudvikling og tek-nisk integration og en erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi.Men også inden for andre fagområder, som fx det merkantile område, IT og under-visning, er der udviklet nye uddannelser.Imidlertid er det værd at erindre, at nye behov ikke alene imødekommes af nye ud-dannelser, men at udbydere af de eksisterende uddannelser også løbende er i dialogmed aftagerne. På Undervisningsministeriets område lægges der vægt på uddannel-sernes udviklingsbasering, således at der er sammenhæng mellem det, de studeren-de tilegner sig på uddannelsesinstitutionerne og de funktioner, de skal varetage, nårde er færdiguddannede.Kommunale investeringerRammerne for de kommunale anlægsinvesteringer aftales årligt mellem regeringenog KL i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Herefter er det - i overensstem-melse med det kommunale selvstyre – op til den enkelte kommunalbestyrelse atprioritere ressourcerne under hensyntagen til den samlede aftalte ramme for kom-munerne.Kommunerne har budgetteret med anlægsudgifter for 15,4 mia.kr. i 2009. Regerin-gen og KL har i marts 2009 indgået en aftale om kommunale anlægsinvesteringer,som indebærer, at kommunerne i 2009 kan løfte anlægsniveauet med mindst 2mia.kr. i forhold til budgetterne. Kommunerne er dermed ikke længere bundet af enanlægsramme i 2009.Der indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2010 et markant løft af investe-ringerne i 2010. Der er med aftalen sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på20 mia. kr., blandt andet via en fremrykning af udmøntningen fra kvalitetsfondenpå 2 mia.kr. fra 2013 til 2010, så der udmøntes i alt 4 mia.kr. fra fonden i 2010. Derer endvidere ikke aftalt et loft over anlægsinvesteringerne i 2010.5