Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 19. marts 2009 stillet følgende spørgsmål nr.179 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLennart Damsbo (S).
30. april 2009J.nr. 2009-0004678
”Ministeren bedes kommentere afsnittet om ” Arbejdsevne og starthjælp” (side 27 iDet Centrale Handicapråds Årsberetning 2008) samt artiklen ”Få syge indvandrerefår diagnose” fra Agenda fra 5. marts 2009”
Vedrørende afsnittet om ”Arbejdsevne og starthjælp (side 27 i Det Centrale Handi-capråds Årsberetning 2008) skal jeg bemærke følgende:Det Centrale Handicapråd (DCH) peger på, at starthjælp til personer med nedsatarbejdsevne er i konflikt med grundprincippet om, at samfundet skal kompenserefor følgerne af en nedsat funktionsevne, samt at der er tale om uligebehandling iforhold til de unge under 25 år, der har mulighed for at få et tillæg på grund af enpsykisk lidelse.Som det også fremgår af årsberetningen, er jeg ikke er enig med DCH i disse syns-punkter.Det er derimod min holdning, at vi, frem for at øge det generelle forsørgelsesni-veau og dermed medvirke til at mennesker bliver fastholdt i inaktivitet på en passivforsørgelse, skal sætte ind med behandlings- og beskæftigelsesrettede tilbud. Rege-ringen ønsker, at mennesker, der har en nedsat arbejdsevne, det være sig af psyki-ske eller fysiske årsager, også skal have mulighed for at få et liv med arbejde, kol-leger og socialt fællesskab. Det er min holdning, at vi ikke når dette mål gennemændringer i reglerne for starthjælp.De samme synspunkter har den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede-riksen i øvrigt gjort rede for i forbindelse med den nævnte regel om tillæg til ungemennesker med en psykisk lidelse. Reglen om tillæg til denne gruppe blev som be-kendt gennemført på baggrund af en folketingsbeslutning udenom regeringen.Vedrørende artiklen ”Få syge indvandrere får diagnose” fra Agenda fra 5. marts2009” skal jeg bemærke følgende:
Der har været en positiv udvikling i beskæftigelsen for indvandrere og efterkom-mere i løbet af de seneste år. Dette skyldes bl.a. en aktiv linje i beskæftigelsesind-satsen og særlig fokus på gruppen af indvandrere og efterkommere. Som det ogsåfremgår af artiklen virker en fokuseret indsats fra kommunen godt.I forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006 blev der afsat 300 mio. kr. til ansættelseaf cirka 200 ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter på landsplan i perioden2007-2010. De virksomhedsrettede jobkonsulenter er fordelt på de 15 kommuner iDanmark, der har flest indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp ogintroduktionsydelse. Disse konsulenter skal yde en intensiveret, målrettet og hånd-holdt indsats i forhold til at få indvandrere og efterkommere i job.Jeg har bedt Integrationsministeriet, som har iværksat undersøgelsen om at kom-mentere på artiklen. De har oplyst følgende:”Artiklen i Agenda fra 5. marts 2009 bygger på en kommuneundersøgelse formid-let i kataloget "Helbred og Integration", der blev offentliggjort samme dag. Under-søgelsen er udarbejdet af LG Insight og finansieret af Integrationsministeriet.Baggrunden for undersøgelsen er regeringens handlingsplan "Beskæftigelse, delta-gelse og lige muligheder for alle" fra december 2005, hvoraf det fremgår, at derskal iværksættes en kortlægning og videreformidling af sygdomsbilledet for etniskeminoriteter.Det fremgår endvidere af firepartsaftalen fra december 2006, at Integrationsmini-steriet og Beskæftigelsesministeriet skulle gennemføre en undersøgelse af etniskeminoriteters sygdomsforløb og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse ogaktivering. Undersøgelsen har efterfølgende også indgået som et af initiativerne iregeringens handlingsplan fra 2008 vedrørende sygefravær.Undersøgelsen indeholder dels en beskrivelse af sygdomsbilledet blandt flygtnin-ge/indvandrere på kontanthjælp i ti kommuner, dels beskriver den konkrete meto-der, som i praksis mindsker sygefraværet for flygtninge/indvandrere og styrker de-res tilknytning til arbejdsmarkedet.I forhold til undersøgelsens datagrundlag er det væsentligt at bemærke, at der ikkeer tale om en landsdækkende undersøgelse, men en undersøgelse foretaget i ti ud-valgte kommuner. De generelle tal, der optræder i den nævnte artikel fra Agenda,er således ikke taget fra undersøgelsen, men er tal, der er fremkommet ved Agen-das egne omregninger til landsplantal.Det kan i øvrigt oplyses, at Integrationsministeriet med en række kurser i efteråret2008 har sat fokus på sygdomsmønstre blandt flygtninge/indvandrere på offentligforsørgelse, samt effektfulde metoder og gode samarbejdsformer mellem beskæfti-gelses- og sundhedsfaglige aktører, der kan fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen forde pågældende. Cirka 450 kommunale praktikere fra hele landet deltog i kurserne.
2
Ministeriet har endvidere understøttet udviklingen af det såkaldte Helbredsafkla-rende Team i Odense Kommune, der er en tværfaglig metode til afklaring af kon-tanthjælpsmodtagere med komplekse eller uigennemsigtige sygdomsmønstre.Teamet består typisk af en psykolog, en læge og en socialrådgiver. Integrationsmi-nisteriets udgående rådgivningsenhed Integrationsservice har medvirket til at for-midle de gode resultater fra det Helbredsafklarende Team og den metode, der lig-ger bag, sådan at en række kommuner nu har etableret tilsvarende teams.”
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3
