Spørgsmål nr. 178:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. februar 2009 fra KRIFA omansættelsesbevisloven, jf. AMU alm. del – bilag 116. ”

Endeligt svar:

Henvendelsen fra Kristelig Fagbevægelse giver mig anledning til følgende be-mærkninger:Vedr. godtgørelse for manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevisI februar 2007 vedtog Folketinget en ændring af godtgørelsesbestemmelsen i an-sættelsesbevisloven, jf. lovens § 6.Ændringen af ansættelsesbevisloven indebærer, at udgangspunktet for godtgørel-sesrammen blev nedsat fra 26 ugers løn til 13 uger. Ændringen lægger dermed optil en generel nedsættelse af godtgørelsesniveauet, i forhold til det tidligere niveau,som var fastlagt gennem retspraksis, hvor selv ubetydelige fejl blev sanktioneretmed en godtgørelse på 5.000 kr. Med ændringen af ansættelsesbevisloven blev derindført en bagatelgrænse, hvor undskyldelige mangler, som ikke har haft konkretbetydning kan udløse en godtgørelse på mellem 0 og 1.000 kr. En del af ændringenbestod også i en øvre grænse for godtgørelsesudmålingen på 20 ugers løn, hvis derforeligger skærpende omstændigheder.Et væsentligt formål med ændringen er, at vurderingen af en mangel i et ansættel-sesbevis, i højere grad end det tidligere var tilfældet, skal vurderes konkret. Godt-gørelsesreglen blev derfor udformet under hensyntagen til de forskelligartede situa-tioner, som et manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis kan indebære for løn-modtageren. Lovændringen har ikke ændret på de oplysningskrav, der stilles til enarbejdsgiver efter ansættelsesbevisloven og har ikke lagt op til en generel stigning igodtgørelsesniveauet. Det er op til de almindelige domstole og Arbejdsretten at for-tolke de nye bestemmelser og dermed fastlægge en justeret praksis på området.Der er afsagt en række domme på baggrund af den ændrede godtgørelsesbestem-melse. Jeg er bekendt med domme, hvor lønmodtagere er tilkendt en godtgørelsepå 10.000 kr. for manglende ansættelsesbevis, hvilket svarer til det tidligere godt-gørelsesniveau, men der også er domme, hvor lønmodtagere er tilkendt en godtgø-relse på 1.000 kr. efter den nye bagatelbestemmelse i loven. Endvidere er der en-kelte domme, hvor der er udmålt en godtgørelse på henholdsvis 75.000 kr. for

manglende oplysning om en jobklausul, og 25.000 kr. for mangelfuldt ansættelses-bevis. Mig bekendt er der foreløbig kun afsagt én højesteretsdom efter lovændrin-gen, og i den sag blev arbejdsgiveren frifundet.Jeg mener, at det endnu er for tidligt at sige noget entydigt om godtgørelsesniveau-et efter lovændringen. Jeg mener således, at der ikke endnu er tilstrækkeligt grund-lag til at vurdere, om formålet med lovændringen er slået igennem i retspraksis.Vedr. oplysning om overenskomstbestemmelser, som der henvises til i et ansættel-sesbevisAnsættelsesbevisloven indeholder en forpligtelse for arbejdsgiveren til at oplyselønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Hvis ansættelses-forholdet reguleres af en kollektiv overenskomst, skal dette oplyses i ansættelses-beviset. For så vidt angår oplysning om visse vilkår, kan der i ansættelsesbevisethenvises til den relevante kollektive overenskomst, som nærmere beskriver vilkå-ret. Det kan fx være oplysninger om ferierettigheder og opsigelsesregler.Hverken loven eller det tilgrundliggende direktiv indeholder krav om, at arbejdsgi-veren udleverer den relevante overenskomst, som der er henvist til i et ansættelses-bevis. Men for at en sådan henvisning til en kollektiv overenskomst skal give me-ning for en lønmodtager og opfylde lovens og direktivets formål, forudsætter det, atlønmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af de relevantebestemmelser i den overenskomst, som der henvises til i ansættelsesbeviset og somer en del af vilkårene for ansættelsen.Jeg kan konstatere, at Højesteret i en konkret sag fra december 2008 har udtalt, atansættelsesbevisloven ikke indeholder krav om, at de relevante kollektive overens-komster udleveres til den enkelte, og at der heller ikke er krav om, at arbejdsgivereskal oplyse den ansatte om, hvor aftalerne kan findes. Hvorvidt lønmodtageren iden konkrete sag på anden måde havde mulighed for at gøre sig bekendt med ind-holdet overenskomsten, fremgår ikke af dommen.Det spørgsmål, som kan rejses på baggrund af Højesteretsdommen fra december2008, er, om ansættelsesbevisloven i tilstrækkelig grad sikrer lønmodtageren mu-lighed for at gøre sig bekendt med indholdet af de relevante bestemmelser i denoverenskomst, som der henvises til i ansættelsesbeviset, og som er en del af vilkå-rene for ansættelsen.Jeg vil derfor overveje problemstillingen nærmere, herunder få belyst om der even-tuelt er behov for tilpasninger af retstilstanden.