Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 20. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 144 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 144:

”Ministeren bedes sende udvalget en opdateret version af svaret på spørgsmål S 2416 af 12. marts 2003 om udviklingen i arbejdsløshedspengenes kompensationsgrad, således at perioden 2003-2009 medtages.”

 

 

Endeligt svar:

Vedlagte oversigt viser udviklingen i dagpengemaksimum, teoretiske kompensationsgrader m.v.

Bemærkninger til tabeloplysningerne:

Kompensationsgraden angiver, hvor stor en andel af indkomstbortfaldet i forbindelse med ledighed, der dækkes via arbejdsløshedsdagpenge. Kompensationsgraden vil på grund af dagpengereglerne være mindre end eller lig med 90 pct. Hvis den udbetalte dagpengesats er mindre end dagpengemaximum bliver kompensationsgraden 90 pct., og hvis udbetalingssatsen er lig med dagpengemaximum, vil kompensationen blive mindre end 90 pct.; hvor meget mindre vil afhænge af den hidtidige indtægt. Jo større den hidtidige indtægt er - jo lavere vil kompensationen være. Det skyldes, at dagpengeudbetalingen ikke kan overstige dagpengemaximum.

Kompensationsgraden kan referere til forskellige tidsperioder, for eksempel en time, en uge eller et år, hvor kompensationsgraden da er forholdet mellem dagpengeniveauet på årsbasis og den hidtidige arbejdsindkomst (beregningsgrundlag) ligeledes udregnet på årsbasis.

Kompensationsgraden kan udregnes for den enkelte, for grupper af ledige samt for samtlige ledige under ét. Sidstnævnte vil således være et summarisk mål for kompensationsgraden i arbejdsløshedsforsikringssystemet. Dagpengesystemets kompensationsgrad har ligget nogenlunde fast på ca. 70 pct.

Oversigten angiver teoretiske kompensationsgrader for 4 grupper af lønmodtagere fra 1982 til 2009 og giver et billede af udviklingen i kompensationsniveauet for disse grupper. De bagved liggende lønoplysninger for de 4 grupper er leveret af Finansministeriets familietypemodel.

Oversigtens 3 koloner for dagpengemaksimum viser:

Nr. 1: Udviklingen i dagpengemaksimum i årets kroner.

Nr. 2: Dagpengemaksimum er korrigeret for, at dagpengemodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene, således at dagpengemaksimum kan sammenlignes med lønninger.

Nr. 3: Dagpengemaksimum er deflateret med forbrugerprisindekset for 2009, hvis størrelse er skønnet på grundlag af Økonomisk Redegørelse.

Dagpengenes købekraft

 

Dagpengemaksimum er i årets PL-niveau steget fra 99.100 kr. i 1982 til 188.500 kr. i 2009 jf. 3. sidste søjle. Købekraftsmæssigt er dagpengemaksimum i samme periode faldet med knap 3½ pct., nemlig fra 212.100 kr. til 204.900 kr. angivet i 2009 prisniveau, jf. sidste søjle.

 

Følgende figur illustrerer udviklingen i dagpengenes købekraft siden 1982 til 2009.

 

 

Som det fremgår faldt dagpengenes købekraft med ca. 14 pct. fra 1982 til 1987. Herefter er købekraften steget støt og roligt siden og er i 2009 ca. 3½ pct. lavere sammenlignet med udgangsåret 1982. Siden regeringen tiltrådte i 2001 er dagpengenes købekraft frem til 2009 steget med ca. 5 pct.

Teoretiske kompensationsgrader 1982-2009
	Forbruger pris-indeks	Kompensationsgrader				Dagpengemaximum                                (afrundede beløb i kroner)
		Mandlig faglært LO-arbejder	Kvindelig ufaglært LO-arbejder	Tjeneste- mand	Privat ansat funktionær	I årets PL	I årets PL og korrigeret	Deflateret og korrigeret
1982	100,0	70	87	71	62	99.100	99.100	       212.100
1983	106,9	69	86	71	61	104.900	104.900	       210.000
1984	113,6	66	82	68	57	104.900	104.900	       197.600
1985	119,0	63	79	66	54	104.900	104.900	       188.700
1986	123,3	60	77	65	53	106.500	106.500	       184.800
1987	128,3	58	75	62	50	108.900	108.900	       181.700
1988	134,1	59	76	62	51	116.300	116.300	       185.600
1989	140,5	61	78	64	51	123.300	123.300	       187.800
1990	144,2	61	77	64	50	126.500	126.500	       187.700
1991	147,7	61	76	64	50	129.300	129.300	       187.400
1992	150,8	61	75	64	50	131.800	131.800	       187.100
1993	152,7	61	76	64	50	135.200	135.200	       189.500
1994	155,7	61	76	65	50	132.500	139.500	       191.700
1995	158,9	60	75	65	49	133.000	141.500	       190.500
1996	162,3	61	75	65	49	136.000	146.200	       192.700
1997	165,9	60	74	64	47	136.500	148.400	       191.500
1998	169,0	60	74	64	47	139.900	152.100	       192.600
1999	173,1	59	73	64	46	143.500	156.000	       192.800
2000	178,2	60	74	64	46	148.200	161.100	       193.400
2001	182,5	60	74	64	46	152.900	166.200	       194.900
2002	186,8	60	74	64	46	157.000	170.700	       195.600
2003	190,7	61	75	64	45	162.000	176.100	       197.600
2004	192,9	61	76	64	45	166.700	181.200	       201.000
2005	196,4	60	75	64	44	170.000	184.800	       201.400
2006	200,1	60	74	63	44	173.400	188.500	       201.600
2007	203,8	59	73	63	43	177.600	193.000	       202.700
2008	210,7	58	72	62	43	182.800	198.700	       201.800
2009	214,0	58	72	61	42	188.500	204.900	       204.900
Kompensationsgrad=Dagpengemax/gennemsnitlig årsløn
PL = Pris og lønniveau.
Korrigeret. Korrigeret for at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge.
Deflatering. Deflateret med forbrugerprisindekset til 2009 PL

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen