Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 18. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 141 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).

 

 

Spørgsmål nr. 141:

”Ministeren bedes oplyse, hvad den årlige statslige merudgift til dagpenge ville have været, hvis dagpengesatsen var henholdsvis 10 og 20 pct. højere end i dag? Tallene ønskes belyst for 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008, ligesom der ønskes et overslag over den forventede merudgift for 2009 ved højere dagpengesats.”

 

Endeligt svar:

På grund af indkomstfordelingen og dagpengeloftet vil en given procentvis forhøjelse af dagpengemaksimum ikke medføre en tilsvarende forøgelse af dagpengeudgifterne. Det er estimeret, at 10 pct.’s forhøjelse af dagpengemaksimum medfører 7 pct. større dagpengeudgifter. Ved 20 pct. øges dagpengene 12½ pct. Disse forudsætninger er anvendt i følgende tabel:

 

 

Det fremgår eksempelvis, at dagpengeudgifterne i 2009 skønnes at ville være 1,3 mia.kr. større ved en forhøjelse af dagpengemaksimum med 20 pct. Dagpengemaksimum i 2009 er fastsat til 188.500 kr. En 10 pct.’s forhøjelse giver et årligt dagpengebeløb på 208.000 kr. og 20 pct. giver et årsbeløb på 226.200 kr.

 

En forhøjelse af dagpengemaksimum vil have afsmittende virkning på en række ydelser, der er knyttet til arbejdsløshedsdagpengenes størrelse. Nævnes kan: aktiveringsydelse, efterløn, sygedagpenge, barseldagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp, skattefri præmie, børnepasningsorlov m.fl. og endvidere medlemsbidrag fra a-kasserne, der giver merprovenu.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen