Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 137 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 137:

”Hvordan mener ministeren, det vil påvirke jobcentrenes muligheder for at løse de nye opgaver i forhold til syge, at de samme jobcentre står over for stærkt stigende arbejdspres, fordi antallet af arbejdsløse ventes fordoblet fra cirka 50.000 til cirka 100.000 i løbet af et år – samtidig med, at 77 % af medarbejdernes tid i jobcentrene, ifølge en undersøgelse fra Deloitte, i forvejen går med pålagt kontrol, dokumentation og bureaukrati, så der kun er 23% af tiden tilbage til at skaffe job til ledige, bl.a. ved at snakke med arbejdsgivere?”

 

 

Endeligt svar:

Kommunerne kompenseres i dag og fremover økonomisk af budgetgarantien, hvis ledigheden stiger blandt kontant- og starthjælpsmodtagere. Budgetgarantien kommer på samme måde til at gælde for de forsikrede ledige, når kommunerne overtager ansvaret for denne gruppe ved indførslen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det betyder, at en stigning i ledigheden vil medføre flere midler til at gennemføre en aktiv indsats.

 

Derudover vil det nye enstrengede system give en administrativ forenkling og mindre bureaukrati. Dermed bliver der flere personaleressourcer til at hjælpe både sygemeldte og ledige med at give dem en beskæftigelsesrettet indsats, så de ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen