Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 135 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).
â€Er ministeren slet ikke betænkelig ved, om de indbyggede tvangselementer i det pÃ¥tænkte forslag om styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte kan modvirke de positive effekter, som kontakter til arbejdspladsen og en gradvis genoptagelse af arbejdet under en sygemelding ellers kan have?â€
Endeligt svar:
Formålet med at give adgang til, at jobcentrene kan give en beskæftigelsesrettet indsats er, at så mange som muligt fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den beskæftigelsesrettede indsats skal ikke gives til alle. Den skal kun gives, når det kan hjælpe syge til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og indsatsen skal altid tilpasses den enkelte syges forudsætninger og behov samt helbredstilstand og ressourcer.
Forslaget om at ændre kommunernes statsrefusion har til formål at fremme, at de sygemeldte, der har gavn af et beskæftigelsesrettet tilbud, også får det. Der vil løbende blive fulgt op på implementeringen af den nye lovgivning, og der vil ligeledes blive iværksat en evaluering, hvor der vil være fokus på de sygemeldtes oplevelser af indsatsen.