|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 134 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 134:
â€Mener ministeren, at en læge med de foreslÃ¥ede mulighedserklæringer mere kvalificeret og med større sikkerhed kan vurdere et konkret arbejde og den sygemeldtes muligheder for at varetage dette arbejde? Det fremgÃ¥r nemlig af bemærkningerne til lovforslaget, der blev sendt til høring, at gældende erklæring om "funktionsbegrænsninger" ikke fungerer efter hensigten, bl.a. fordi lægen ikke kvalificeret kan vurdere det konkrete arbejde. Videre hedder det, at "Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage." Hvordan er sikkerheden for, at lægen bedre end ved funktionserklæringerne kan afklare denne usikkerhed, som muligvis er udtryk for uenighed, uden kvalificeret kendskab til det konkrete arbejde?â€
Endeligt svar:
Den eksisterende funktionserklæring er alene en erklæring, der udfyldes af lægen. Den indeholder derfor ikke arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelser af lønmodtagerens arbejdsfunktioner og konkrete funktionsbegrænsninger. Den tager derfor heller ikke højde for arbejdspladsens eventuelle muligheder for at tilrette arbejdsforholdene for at imødekomme nødvendige skånehensyn.
Den nye mulighedserklæring indeholder i stedet to dele. Den første del indeholder arbejdsgiverens og lønmodtagerens vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering. Udfyldelse af den første del er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen. Lægen giver på baggrund af arbejdsgiverens og lønmodtagerens vurdering en konkret vurdering af den pågældende lønmodtagers sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde.