Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. februar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 132 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Egil Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 132:
â€Af svaret pÃ¥ AMU alm. del ‑ spørgsmÃ¥l 62 fremgÃ¥r følgende: "Med forslaget
ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering". Er
ministeren enig i, at det medfører, at der ikke over for medarbejdere ansat i
henhold til funktionærloven kan stilles krav om, at funktionæren under sin sygdom står til rådighed for arbejdsgiveren? Spørgsmålet skal ses i relation til,
at det i advokat Lars Svenning Andersens bog "Funktionærret", 2004, side 340,
hedder: "Derimod kan arbejdsgiveren ikke stille krav om at funktionæren under
sin sygdom står til rådighed for arbejdsgiveren". En arbejdsgiver kan i det
løbende ansættelsesforhold afholde samtaler med den ansatte, men ved
sygdom, som er lovligt forfald, må det antages at forpligtelser i
ansættelsesforholdet ‑ i hvert fald i form af fremmøde ‑ er suspenderet, netop
pga. sygemeldingen. Den ansatte er iht. helbredsoplysningsloven forpligtet til at
give oplysninger om hvorvidt sygdommen har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet, men der er ingen krav om hvordan disse oplysninger
afgives. I § 7 a, stk. 2 i det lovforslag, der blev sendt til høring, foreskrives, at
ovennævnte samtale, såfremt den ikke kan afholdes ved et møde, så vidt muligt
skal afholdes telefonisk. Også telefoniske henvendelser kan være belastende for
en sygemeldt. Dette er tilfældet hvor psykiske forhold spiller ind, og i
særdeleshed hvor samarbejdsforhold/det psykiske arbejdsmiljø på
arbejdspladsen er medvirkende til sygdommen. Lars Svenning Andersen skriver:
"Navnlig i sager om "dårlige nerver" er det imidlertid ofte afgørende for
funktionærens helbredelse at undgÃ¥ kontakt med arbejdsgiveren".â€
Endeligt svar:
Funktionærlovens § 5, stk. 1, om, at såfremt en funktionær på grund af sygdom bliver ude af stand til at udføre sit arbejde vil den heraf følgende tjenesteforsømmelse være lovligt forfald, vil fortsat være gældende. Lovforslaget giver ikke mulighed for, at funktionærer skal arbejde selvom deres sygdom er til hinder herfor. Sygefraværssamtalerne skal alene afdække muligheden for, om funktionæren er i stand til at udføre arbejde, som ikke hindres af sygdommen.