Beskæftigelsesministerens tale i samråd den 4. feb. 2009 om nye retningslinjer for lediges jobsøgning

 

Samrådsspørgsmål R:

”Hvilke kriterier vil ministeren opstille i forbindelse med udarbejdelsen af nye retningslinjer, der skal sikre en seriøs og aktiv jobsøgning, til afløsning af modellen med 4 jobansøgninger om ugen, og hvordan skal det sikres, at løsningsmodellen bliver lavbureaukratisk for både de ledige og arbejdsgiverne? Finder ministeren i forlængelse heraf ikke, at rådighedsreglerne allerede er skrappe nok?”

 

Svar:

Som I formentlig allerede ved, har Arbejdsdirektoratet i går udsendt nye retningslinjer for lediges jobsøgning. Retningslinjerne erstatter udmeldingen om ”4 om ugen”.

 

Formålet med de nye retningslinjer er at understøtte og sikre:

·        En høj jobsøgningsaktivitet hos de ledige

·        En seriøs og realistisk jobsøgning, og

·        En ensartet administration i a-kasserne.

 

Rådighedsreglerne skal sikre, at de ledige reelt står til rådighed. Derfor er det også nødvendigt løbende at vurdere, om reglerne lever op til det formål – og hvis det ikke er tilfældet, så foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne.

 

Det er det, vi har gjort.

 

Jeg har ønsket at inddrage a-kasserne i udarbejdelsen af de nye retningslinjer for at give dem muligheden for at vise, at de kan løfte deres del af ansvaret og sikre, at ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved at inddrage a-kasserne mener jeg også, at vi har det bedste udgangspunkt for at undgå, at den nye løsningsmodel bliver unødigt bureaukratisk for de ledige og a-kasserne.

 

Jeg er glad for, at Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke er blevet enige om nye retningslinjer. For mig er det afgørende, at a-kasserne fortsat kan sikre, at ledige står til rådighed uden at belaste arbejdsgiverne med useriøse ansøgninger.

 

De nye retningslinjer betyder, at der stilles større krav til, hvordan og hvornår a-kasserne vejleder den ledige om krav til jobsøgning.

 

A-kassen skal fremover vejlede om, hvordan den ledige søger arbejde, og a-kassen skal også lave en individuel plan for jobsøgningen sammen med den ledige.

 

A-kassen gennemgår nogle af den lediges jobansøgninger for at rådgive om, hvordan jobsøgningen kan forbedres. Vejledningen kan for eksempel handle om, hvordan den ledige bedst muligt præsenterer sine kvalifikationer over for en kommende arbejdsgiver. Den kan også handle om, hvilken jobsøgningsmåde der er bedst inden for de fagområder, den ledige søger arbejde.

 

A-kassen skal sammen med den ledige og senest efter fire ugers ledighed udarbejde planen for jobsøgningen. Planen skal blandt andet pege på forskellige fagområder med beskæftigelsesmuligheder. Det skal guide den ledige hen til jobområder, hvor der er størst chance for at komme i arbejde. Planen skal også indeholde oplysninger om, at den ledige skal søge arbejde uden for sit hidtidige fagområde. Og den ledige får klart at vide, inden for hvilket geografisk område, pågældende skal søge job.

 

A-kassen udarbejder planen i en dialog med den ledige. På den måde er vi sikre på, at den ledige er helt med på indholdet og føler sig forpligtet til at leve op til kravene om aktiv jobsøgning.

 

Den ledige får udleveret planen. Dermed vil den ledige ikke senere i forbindelse med rådighedsvurderingen møde krav, som pågældende ikke var bekendt med.

 

Den individuelle plan for jobsøgning danner udgangspunkt for a-kassens rådighedsvurdering, som a-kassen også i dag foretager hver tredje måned. Den ledige skal som noget nyt medbringe eksempler på jobansøgninger, for at a-kassen kan vurdere kvalitet og seriøsitet af jobsøgningen. Samtidig vil a-kassen kunne vejlede den ledige om, hvordan jobsøgningen kan forbedres.

 

Ved hver samtale i a-kassen skal planen for jobsøgning revideres. Planen skal hele tiden afspejle den aktuelle beskæftigelsessituation.   

 

Jeg synes, at der er god balance i de nye retningslinjer. De skaber ensartede rammer, et fortsat højt jobsøgningsniveau rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder og en seriøs jobsøgning.