Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 120 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Marie Meldgaard (S).
Spørgsmål nr. 120:
â€Mener ministeren, at det er acceptabel procedure at udtale sig om beskæftigelsens aktuelle tilstand baseret pÃ¥ opgørelser, der er mere end et halvt Ã¥r gamle og i bekræftende fald, hvilke initiativer vil ministeren tage, sÃ¥ledes at vi kan fÃ¥ et reelt billede af beskæftigelsessituationenâ€
Endeligt svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 118, så benytter jeg mange forskellige opgørelser og kilder, når jeg følger udviklingen på arbejdsmarkedet. Tallene i nogle af kilderne er nyere end andre, men der bliver lagt stor vægt på de nyeste tal. Jeg holder mig ikke alene – som 3F åbenbart tror – til tal fra Arbejdsmarkedsbalancen.
Jeg forholder mig bredt til tal f.eks. for nyopslåede stillinger (som opdateres dagligt), til forventninger til den økonomiske udvikling fra forbrugere og virksomheder, til ordresituationen, varslede afskedigelser, aktuelle ledighedstal, beskæftigelsesudviklingen og tal for lønudviklingen.
Arbejdsmarkedsbalancen indeholder også væsentlig information, men udkommer kun 2 gange årligt. Derfor må mange kilder inddrages.
Et af de store fokusområder er ledighedstallet, og statistikken for udviklingen i ledigheden udkommer cirka en måned efter, at dagpenge- og kontanthjælpsperioden er udløbet.
For at få en helt aktuel vurdering af udviklingen i beskæftigelsen og den økonomiske udvikling har regeringen valgt at afholde to arbejdsmøder med repræsentanter fra de regionale beskæftigelsesråd, de regionale vækstråd og et bredt udsnit af virksomhedsledere. Det første møde fandt sted d. 5. februar 2009 hos Vestas i Århus, og det næste finder sted d. 20. februar 2009 hos Coloplast. Jeg vil deltage i mødet sammen med statsministeren, økonomi- og erhvervsministeren og finansministeren.