Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 15. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 103 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 103:

”Vil ministeren sende udvalget de løbende orienteringer om undersøgelsen af støjproblemer, der foretages af Castbjerggård, og som tilgår ministeren, samt den endelige undersøgelse, når den foreligger?”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets ønske herom anmodet Arbejdstilsynet om at sørge for, at udvalget løbende orienteres om den pågældende undersøgelse, og at udvalget også orienteres om den endelige undersøgelse.

 

Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst, at der tidligst i oktober 2009 vil foreligge resultater fra den endelige undersøgelse. Indtil da vil væsentlige resultater fra undersøgelsen løbende blive forelagt udvalget. Arbejdstilsynet vurderer, at dette vil ske med et par måneders mellemrum, dog vil det første gang tidligst ske omkring 1. april 2009.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen